P1 markerer kristen filosof

0
794

Danmarks Radios P1 markerer Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag den 5. maj.
Søren Kierkegaard blev født den 5. maj for 200 år siden. Det markerer P1 bl.a. i magasinprogrammer som Mennesker og Tro hen over foråret.
Søren Kierkegaard er Danmarks mest berømte tænker. Med en stor buket af programmer og initiativer vil P1 i løbet af foråret lukke Kierkegaards univers op for lytterne, og give nogle bud på, hvad vi kan bruge hans tænkning til i dag.
’Stadier på livets vej – en fortælling om Søren Kierkegaard’ er titlen på en serie af seks programmer, hvor Liv Thomsen fortæller om Kierkegaards liv.
Eksistens sender fire mandage i maj klokken 14.03 programmer, der spiller sammen med DR K’s programmer ’5 skarpe om Kierkegaard’. Emnerne er Kierkegaard og kærligheden, valget, sandheden og fortvivlelsen.
Kierkegaard er også en sprogets mester. Sproglaboratoriet sender allerede nu og frem til 200-årsdagen i maj hver uge en ny flig af Søren Kierkegaards brug af sproget:
– Når man dykker ned i Kierkegaards sprog, opdager man, at han også kan skrive legende let, rytmisk og vidunderlig poetisk, og pludselig er han gadedrengeagtig, ironisk og fræk som en slagterhund, siger tilrettelægger Helle Solvang.

Tidligere artikelVestjysk i København
Næste artikelPR-kursus gav inspiration, motivation og energi

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her