Mobilfri skoler: Reel værdi eller blot signal-værdi?

KOMMENTAR: Om et år skal folkeskolen ifølge et bredt flertal i Folketinget være mobilfri – men spørgsmålet er, om det kommer til at have en synlig effekt, eller om det er en postgang for sent.

0
599
Mobilfri skoler
Minimal close up of child holding smartphone and playing mobile game in school

Under alle omstændigheder kan KLF, Kirke & Medier tilslutte sig, at mobiltelefonen ikke hører hjemme i hånden på børn i folkeskolen eller i skolens fritidstilbud. Det har rigtig mange skoler allerede indset, og derfor er det tvivlsomt, hvorvidt den nye aftale om mobilfri skoler får nogen synlig effekt for eleverne i folkeskolen. Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt SF, Radikale, LA, Konservative og DF.

Siden 2016 har vi i KLF, Kirke & Medier arbejdet målrettet på at informere om de negative konsekvenser ved skærmbrug – særligt børns skærmbrug. Vi fik den tyske hjerneforsker Manfred Spitzers tanker bragt til Danmark via hans bog Digital demens, og trods solidt forskningsmæssigt fundament og en konference på Christiansborg var det særdeles vanskeligt at få politikernes opmærksomhed omkring emnet.

Endeligt – men måske for sent for en generation

Nu vågner politikerne endelig op og tager et vigtigt skridt i retning af at give børnene en langt mere skærmfri hverdag, så fokus igen kan lægges på klassisk læring i skolerne, og det er vi glade for, selvom dette tiltag burde være taget for flere år siden. Der er ingen tvivl om, at der er mange årgange af skoleelever, der har betalt en høj pris for politikernes tøven.

Ifølge Andreas Lieberoth, lektor i Pædagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet, som udtaler sig til DR.dk kommer forbuddet også for sent i forhold til at ramme problemet – forstået på den måde, at det slet ikke er fra mobiltelefonerne, at problemerne opstår i dag. Det er fra de andre skærme – de computere, der blandt andet bruges i undervisningen. Han mener, at de fleste lærere for længe siden fik lukket ned for mobiltelefonerne i undervisningen, men at børnene fortsat har brug for hjælp til at tackle mobilen, når de så har fri, for at undgå bl.a. mobning.

For at imødegå problemer med distraktion fra computere i undervisningen, indeholder den politiske aftale også regler om, at skoler skal blokere hjemmesider, “der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans”. Denne del får forhåbentligt indflydelse på, hvor meget distraktion fra undervisningen skoleeleverne kan finde via nettet fremover.

Tilbage med bøgerne!

Næste skridt fra politisk side bør være at finde penge til fysiske bøger til alle klassetrin, hvilket yderligere ville styrke læringen i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. Vi ved, hvad der virker, så lad os give den yngste generation de bedst mulige forudsætninger for at komme godt i gang med livet!

Det er mere end 20 år siden, at den tyske hjerneforsker Manfred Spitzer startede sin forskning og begyndte at publicere om skærmenes ulemper for børn i skolen.

Men først de senere år har vi fra politisk hold været lydhøre herhjemme – og deciderede begrænsninger bliver først indført nu, hvor stort set alle institutioner har truffet beslutningen selv om at begrænse mobiltelefonien.

Det mest positive, der er at sige om aftalen om mobilfri skoler er, at forældre og omverden forhåbentlig reflekterer over, hvorfor dette device ikke hører hjemme i børnenes hænder – og for så vidt skal behandles med stor bevidsthed i alles hænder.

Tidligere artikelAnaloge værktøjer skal medvirke til børns digitale dannelse
Næste artikelKrig og medier: Sådan taler du med dit barn