Der har i længere tid været voksende politisk og offentlig bekymring for, at folk udsættes for nyhedslignende, men ureguleret indhold på nettet fra influencere, blogs og alternative platforme, som ikke er omfattet af de traditionelle medieretlige regler.
Nogle influencere kan have en markant indflydelse på deres følgerskare, som kan være ganske betragtelig – uden at influencerne som udgangspunkt er klædt på til dette ansvar.
I begyndelsen af 2025 offentliggjorde Kulturministeriets medieansvarsudvalg derfor en rapport, der anbefalede etableringen af en offentlig medieombudsmand med særligt fokus på at håndtere digitale og alternative medier.
Mere fair konkurrence mellem medier
I december 2025 indgik regeringen, SF og Enhedslisten en politisk aftale om et nyt medieansvarssystem, der blandt andet indfører en sådan medieombudsmand, der skal ”holde nye aktører i ørerne”, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykte det i forbindelse med aftalen.
Medieombudsmanden kommer altså til primært at skulle regulere ”alternative medieaktører”, hvilket blandt andet inkluderer influencere, blogs og podcasts, som i dag ikke hører under Pressenævnets system.
– Vi i KLF Kirke & Medier hilser det velkomment, at vi forhåbentligt får mere opsyn med de nye medier, som allerede har en stor indflydelse på bestemte målgrupper – og at både gamle og nye medier således optræder på mere lige vilkår, så det ikke er det rene vilde vest for én type medier, mens andre har langt strengere etiske regelsæt at rette sig efter, siger generalsekretær Mikael Arendt Laursen.
Et slags pressenævn for de alternative medier
Én af medieombudsmandens konkrete funktioner bliver at være en uafhængig klageinstans, som kan modtage klager fra borgere, som mener, at de er blevet udsat for urimelig, vildledende eller skadelig kommunikation fra digitale medieaktører, der ikke er reguleret af Pressenævnet.
Ombudsmanden kan pålægge de alternative medieaktører at rette i indholdet og har mulighed for at pålægge dem sanktioner såsom bøder, hvis aktøren ikke efterkommer dette. Denne kompetence minder om det, som i dag Pressenævnet kan gøre over for medier, der er tilmeldt Pressenævnet.
Beskyttelse, men stadig fri presse
Den nye Medieombudsmand skal således hjælpe og beskytte borgere, som er blevet uretfærdigt behandlet i disse nye medier – eller hvis medierne spreder misinformation.
Før man indgik aftalen om medieombudsmanden, blev ideen mødt med skepsis af en række danske og europæiske medieorganisationer samt journalistforbund, der frygtede, at et sådan statsligt organ ville være en trussel mod den frie presse. I den politiske aftale, som er blevet vedtaget, har Medieombudsmanden dog ikke fået kompetence til at træffe bindende afgørelser mod traditionelle medier, som er tilmeldt Pressenævnet. Ombudsmanden kan blot henvise sager om god presseetik i traditionelle medier til Pressenævnet, som fortsat har det sidste ord.
Medieombudsmanden kan: – Træffe afgørelser i sager om uansvarlig kommunikation i alternative medier. – Pålægge alternative medieaktører at rette eller slette urimeligt, vildledende eller skadeligt indhold. – Udstede sanktioner i form af bøder til alternative medier, som ikke foretager de pålagte rettelser. – Henvise sager om presseetik i traditionelle medier til Pressenævnet. Medieombudsmanden kan ikke: – Træffe afgørelser i sager om traditionelle medier, som hører under Pressenævnet. – Føre straffesager mod traditionelle medier.
