Mediedirektør kritiserer programmet 9z mod Kina

0
939

Danmarks Radio løber med på en fabriksdiskurs i programmer som 9z mod Kina, skriver Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi på Kristendom.dk.
SvendL
Dansk politik føres i øjeblikket ud fra en fabriksdiskurs, selv om vi for længe siden har erkendt, at vores force er viden og kreativitet. Og medierne løber med. Senest gennem udsendelser på DR TV som 9z mod Kina, hvor en tilfældig dansk 9. klasse skal kæmpe mod en kinesisk eliteklasse.
Det skriver Svend Løbner i en kommentar på Kristendom.dk i dag. Svend Løbner er direktør for Kirkeligt Medieakademi under KLF, Kirke & Medier.
Han uddyber fabriksdiskursen, som han mener, debatten er havnet i:
– Danmark er blevet en virksomhed, der skal producere. Indbyggerne er blot arbejdskraft, der skal løbe stærkere og yde mere for at øge vores konkurrenceevne. Og børnene – her er der grund til at råbe vagt i gevær – måles og testes i stigende grad på hvad de kan præstere for at passe ind i en samfundsfabrik, der skal udkonkurrere andre samfundsfabrikker. At man over hovedet kan sammenligne det danske samfund med det kinesiske afslører, at man udelukkende tænker i økonomi, produktion og konkurrenceevne – ikke miljø, viden og innovation.
Hvad sker der inde i vores hoveder, når vi bombarderes med dette kollektive præstationspres? Vi afpersonaliseres. Vi betragter og selv og andre som ringere end det, vi i virkeligheden er: Unikke personligheder. Og vi glemmer at samfundet ikke er en fabrik, men en familie, der godt nok skal have noget at leve af, men som indeholder så meget mere: Omsorg, der får individerne til at udfolde sig med de evner, de nu har.
– I fabrikken hersker en præstationskultur. I familien råder en tillidskultur, der blandt andet kom til udtryk, da danske biskopper kritiserede programmet 9z mod Kina og mindede om, at børn er hele mennesker. Prisværdigt, at biskopperne turde gå imod strømmen og værne om den tillidskultur, som Jesus introducerede, skriver han.
Læs hele kommentaren på www.kristendom.dk.

Tidligere artikelKLF kritiserer sommerlukning af DR Kirken
Næste artikelFlere medlemmer betyder større indflydelse