Kommentar
Af landsstyrelsesmedlem Peter Thomasen
På vandring i kirken bundet af traditioner, men på vej ind i fornyelse
Mange kender Jan Gintberg som en af tidens bedste standup-komikere, hvor han i sine shows på en raffinerene måde tager gas på folk, høj som lav.
Han har nu gennem nogle år lavet udsendelser på DR, og har udviklet sig til at være en person, man sætter pris på. I sin serier ”Gintberg på kanten”, går han netop til kanten, men også til bunds med de emner, han tager op.
Torsdag den 27. marts var Jan Gintberg på kanten af folkekirken i Roskilde stift.
Nogle har nok siddet med bange anelser, om hvad der kom ud af det, og nogle har spurgt: Hvorfor åbner biskoppen døren for det?
For mig at se må svaret være, af den naturlige grund, at folkekirken er folkekirke for alle og ikke en gammel støvet kolos der ikke kan og vil fornyes.
Håndtegn og rulleskøjter
Programmet starter godt op med en fortælling om folkekirken , Roskilde stift, og hvorfor vi vil kirke.
I programmet ser vi, at folkekirken ikke bare er gammel og støvet, men et sted med moderne mennesker, som tør tænke anderledes. Hvem havde fx forventet en præst der i præstekjole løb på rulleskøjter, eller at præsten ved Roskilde Domkirke, Per Vibskov, forklarer faderen, søn og Helligånden i håndtegn, kan rappe og har et sprog som unge forstår.
Brunch i kirken?
Jan Gintberg tager et smut på kirkegården på ved Saaby Kirke og møder graveren Caroline Sejerø Ellegård, som fortæller om hvordan man, ved hjælp at moderne graveredskaber graver, en grav, og hvordan der ringes med kirkeklokker – elektronisk.
Menighedsrådsformand Henry Petersen kommer forbi og fortæller, man i denne kirke er holdt op med at bruge oblater ved altergang. Stor er Jan Gintbergs undren, da han får af vide der serveres brød fra bageren. Det får ham efterfølgende til at filosofere over, om man skal have brunch i kirken…! Åh, ja hvorfor ikke!
Vi er også i Skt. Nikolai-kirken i Holbæk og har en snak med klokkenist Jytte Lundbak, som fortæller om det at være klokkenist, og hvorfor kirken har et klokkespil. Biskop Peter Fischer Møller inviterer også indenfor og fortæller lidt om biskoppens lyksaligheder og viser bispekåben frem.
Krematorium og erotiske noveller
Roskilde Stift har nylig fået indviet et stort fælleskrematorium i Ringsted. Her tager Jan Gintberg hen for at møde leder af krematorium Lars Olsen, som giver et indblik hvad der sker, når en afdød kommer til stedet og skal kremeres. Et sårbart indslag, der sætter fokus på den etiske anstændighed.
Udsendelsen slutter af med et besøg på Orø, hvor Kirsten Schmidt har været præst i 26 år. Samtidig skriver hun erotiske præstenoveller og får, dem udgivet. Hun fortæller om ideen og inspiration til at skrive om livet og mennesker.
Vi vender den anden kind til…
Der sluttes af med at sige: Hvorfor gøre grin med kristendommen? Jo vi vender jo bare den anden kind til.
Ja, siger Jan Gintberg, der var noget at grine af, selvironien er der.
Og det er jo nok det, der er kernen. Vi har tendens til at tage os selv alvorligt og holde fast i traditioner, samtidig med vi ønsker fornyelse. Med Jan Gitbergs vandring i Roskilde Stift, har han vist en folkekirke, der lever i nuet med stolte traditioner og en kærlig fornyelse.
Stor ros til Jan Gintberg og holdet bag udsendelsen.
