Kommentar af KLF-medlem Henrik Nicolaisen
Henrik Nicolaisen fremhæver Claudias historie som meget meningsfuld ind i en KLF-sammenhæng. Claudia spilles af Sarah Sofie Boussnina. Foto: Per Arnesen, Miso Film.
Tak for et spændende nr. 1/2015 af KLF, Kirke & Medier!
Anledningen til min henvendelse er specielt artiklen ”Kommentar: 1864 – en kostbar TV-serie” skrevet af Niels Jørgen Langkilde. Jeg ville gerne have kontaktet NJL direkte, men mangler hans e-mail adresse ved artiklen. Derfor får du mine kommentarer her:
Jeg er enig med NJL i mange af betragtningerne, men alligevel placerer overskrifter og synspunkter artiklen på ”den ene side af bjerget” og får det hele til at fremstå som et useriøst, negativt ”Bøvs”.
Det fortjener serien ikke – og KLF, Kirke & Medier fortjener heller ikke et ry for at formidle den slags!
Som modvægt føler jeg trang til at kaste mig ned ”på den anden side af bjerget”, så der opstår en ligevægt, der kan nuancere og perspektivere serien ved også at pege på nogle af seriens mange kvaliteter:
– Serien kan ikke kritiseres for svigtende seertal. Det var i virkeligheden højt i betragtning af ændrede TV-vaner i befolkningen, siden serier som Matador og Gyngehøvdingen blev præsenteret, større udbud af tv-kanaler og udpræget brug af internettet. I virkeligheden er seertallet et fingerpeg om en stigende historie-interesse i befolkningen – en bevidsthed om, at vi må vide, hvor vi kommer fra, hvis vi i denne internationale verden vil vide, hvor vi skal hen! Erkendes dette nutidige fakta ikke i KLF, Kirke & Medier kan vi lige så godt nedlægge hele organisationen med det samme – så HAR den udspillet sin rolle!
Læs kommentaren ‘1864 – en kostbar tv-serie’ fra magasinet Kirke & Medier som Henrik Nicolaisen reagerer på:
– Historiske fejl kan man klantre alle historiske serier for. Men der er fejl, som er nødvendige, for at fastholde seerne. Et eksempel: 8. brigade, som vi fulgte i serien, bestod i virkeligheden af 9. og 20. regiment. Der stod altså 9 eller 20 på skulderne af soldaterne i 8. brigade /år 1864. I serien brugtes næsten udelukkende 8 tallet.
– Hvis ”1864” var et forsøg på at gengive korrekte, samtidige lyde og billeder af faktiske hændelser samt nuancerede personbeskrivelser er serien nærmest en falliterklæring. Men i så fald havde det været nødvendigt bl.a. med undertekster til datidens dialekter fra de dele af riget soldaterne var vokset op i, en udvidelse af antallet af afsnit m.m. – og kunne man så fastholdelse seerne?
En af seriens store kvaliteter er derimod dens udnyttelse af den kunstneriske frihed til at turde forsøge noget nyt, som fx ”flash-forward” til nutidens virkelighed i form af den unge pige, der af historien og mødet med sine familiære rødder kan spejle sig i tidligere generationer og derved få hjælp til at komme ud af et meningsløst liv med hele paletten af misbrug, sorg over tabet af en bror og forældre uden ressourcer.
Det giver dyb mening – ikke mindst i en KLF, Kirke & Medier sammenhæng – men også ud fra ”public service idéen at skabe sammenhængskraft i familierne” (citat fra NJL artiklen).
Serien ”1864” fortjener således at blive set igen, igen og igen. Det er intet mindre end et mesterværk uden lige!
Jeg ønsker inderligt, at bladet KLF, Kirke & Medier vil medvirke hertil, fx via en nuanceret og positiv opfølgning på NJLs artikel, når biografversionen af ”1864” er kendt – måske i form af et interview med seriens filminstruktør, Ole Bornedal?
Hermed er bolden spillet videre….
Jeg glæder mig til at læse de næste numre af KLF, Kirke& Medier!
Med venlig hilsen
Henrik Nicolaisen
Viborg
