KLF har fået ny landsstyrelse

KLF har efter alt at dømme fået den yngste landsstyrelse i foreningens 95-årige historie.

0
1454

Ved KLFs digitale landsmøde den 23. januar var der valg til KLFs landsstyrelse. Jørgen Hansen, Simon Marqvarsen og Bent Munch opnåede alle genvalg, mens Maria Kofod Primdahl, der læser en kandidat i diakoni, og Simon Ambrosen, leder af sømandshjemmet Aggershøj på Ærø, er nye medlemmer af KLFs landsstyrelse.

Landstyrelsen består derudover af Ole Sørensen, som fortsætter som formand, Britta Abana, Kim Borregaard Eriksen, Carsten Riis Jensen, som ved landstyrelsesmødet i mandags (1. marts) blev valgt som ny næstformand, og Mikael Søderstjerna.

Gennemsnitsalderen i den nye landsstyrelse er i øvrigt godt 48 år, hvilket så vidt vides er den yngste landsstyrelse i KLFs historie.

Ved landsmødet tog landsstyrelsen afsked med tre medlemmer. Næstformand Bodil Lundgaard, der har siddet i landsstyrelsen siden 2012, Morten Jødal, der ligeledes har siddet i landsstyrelsen siden 2012 – samt Dan Billeskov, der kom ind i landsstyrelsen i 2016. Dan Billekov fortsætter dog som suppleant.

Landsformand Ole Sørensen benyttede anledningen ved landsmødet til at takke dem for utrætteligt arbejde i landsstyrelsen og deres engagement i KLFs sag.

Tidligere artikelTV 2: Det var måske en fejl at sige, at missionsfolk ikke drikker kaffe og alkohol
Næste artikelForbrug af public service-medier vokser på både flow og streamingtjenester