Hvad er meningen, DR?

0
905

Danmarks Radio lader DR Kirken holde sommerpause. Men viser både debatskabende genudsendelser og nye ”førstegangsvisninger”, fortæller DR’s mediedirektør Gitte Rabøl.
GitteRaboel
Danmarks Radio har valgt at holde sommerlukket i DR Kirken frem til den 8. september – altså hele tre måneder. Det efterlader svage og syge uden mulighed for at komme til gudstjeneste i den tv-transmitterede kirke.
Det har resulteret i protester fra KLF, Kirke & Medier, der foreslår dækning af gudstjenester ved de mange kristne sommerstævner – eller i det mindste genudsendelser af tidligere udgaver af DR Kirken.
Nu annoncerer Danmarks Radio, at man vil sende andre helt nye ”førstegangsvisninger” i sommerens løb.
Udover flere programserier, som allerede har haft premiere, kan seerne bruge sommeraftenen til at tænke over tilværelsen når DR2 sender ’Meningen med livet – og andre småting’, mandag til torsdag klokken 22.00 hele sommeren fra den 1. juli. Her reflekterer kendte og ukendte danskere over, hvor de finder lykke, og hvad der skaber mening for dem.
DR2 er også på vej med seks nye temalørdage.
Målet med de nye sommerprogrammer er at komme kritikken til livs, at DR overdænger seerne med genudsendelser om sommeren. En fremskrivning fra DR Medieforskning viser, at kun 52 procent af programmerne på DR1 og DR 2 bliver førstegangsvisninger til og med uge 31.
– Vi har taget kritikken til os og har de seneste år gjort meget for, at DR’s kanaler også er væsentlige og vitale i sommermånederne, siger DR’s mediedirektør Gitte Rabøl.
Hvorfor DR Kirken ikke er med i dette tilbud står hen i det uvisse. Gitte Rabøl tilføjer ellers dette i en pressemeddelelse fra DR:
– Mange af vores programmer skaber debat eller vækker følelser, som danskerne taler om, og derfor modtager vi hele tiden en lang række ønsker fra seere, der gerne vil gense det ene eller det andet program. Det har vi også forsøgt at tage hensyn til i sommerplanlægningen.

Tidligere artikelSlut med at betale radiolicens
Næste artikelSommerhilsen fra generalsekretæren

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her