“Gud fader bevares?” Hvad har en missionsmand og en ateist tilfælles?

Set herfra er det grundlæggende sundt at tale med mennesker man ikke er enig med, især hvis man ikke for hurtigt gør sig færdig med svaret og hvis samtaleparterne giver plads til tvivl i troen og tro i tvivlen. Kan programmerne formå dén samtale, bliver det for alvor interessant.

0
564

Foto af Tine Lindhardt: Ard Jongsma

Gæst hos Anders Stjernholm i dagens program var Hans Ole Bækgaard, formand for Indre Mission. Og lad mig allerede nu sige, at det synes jeg, han slipper glimrende fra, Hans Ole Bækgaard.

Allerede fra begyndelsen af samtalen fornemmer man at kemien mellem de to herrer er god og Anders Stjernholm slutter da også af med at sige, at han er imponeret over styrken af Hans Ole Bækgaards tro og overbevisning. Man må selv høre hvad det særligt er, der imponerer Anders Stjernholm, men måske skyldes hans generelle respekt, at han kan spejle sig i Hans Ole Bækgaard. – Forstået på den måde, at den kristendom og bibelforståelse som Anders Stjernholm gentagne gange bekender at han ikke tror på, – den finder han i vidt omfang hos Hans Ole Bækgaard. Ægteskabet kan alene være mellem mand og kvinde, siger Hans Ole Bækgaard f.eks. og derfor kan kirken ikke velsigne og vie to af samme køn, der gerne vil giftes. Anders Stjernholm er her lodret uenig med Hans Ole Bækgaard, men jeg gætter på, at han i virkeligheden har større respekt for Hans Ole Bækgaard, end for os, der mener at man godt kan vie to af samme køn i kirken. Anders Stjernholms og Hans Ole Bækgaards forståelse af hvad kristendom er, ser med andre ord ud til at være den samme – selv om de så drager hver sin konsekvens af det. Det gør på mange måder en samtale nemmere.

Som sagt synes jeg Hans Ole Bækgaard gør det godt. Det falder ham helt åbenbart enkelt at tale med mennesker der har en ganske anden overbevisning end han selv…

Tine Lindhardt

Som sagt synes jeg Hans Ole Bækgaard gør det godt. Det falder ham helt åbenbart enkelt at tale med mennesker der har en ganske anden overbevisning end han selv, og han formår både at give rum og plads til den anden og at stå fast på sit eget, ligesom han griber ind og korrigerer når han synes at Anders Stjernholms konklusioner er upræcise. Venligt, men han gør det.

Debatten om homoseksualitet, vielse af to af samme køn og sex før ægteskabet fylder meget i samtalen. Også for meget hvis man spørger mig. Det havde været mere interessant hvis de to var gået dybere ind i en samtale de får begyndt om Jesus og den kanaanæiske kvinde. Den kanaanæiske kvinde er hende som Jesus i første omgang afviser. Han er kommet for at frelse de fortabte af Israels hus, som han siger til hende, altså det jødiske folk. – Som Anders Stjernholm så drillende spørger: Hvad er der lige blevet af den Jesus, som kristne ellers altid omtaler som vennesæl og rummelig? Det er et godt spørgsmål at stille. Og som kirke at stille sig selv. Ligesom der er mange andre spørgsmål det er vigtigt at stille. Kristendom og tro rummer både dilemmaer og modhager, provokationer og rystelser af eksistentiel karakter.

Set herfra er det grundlæggende sundt at tale med mennesker man ikke er enig med, især hvis man ikke for hurtigt gør sig færdig med svaret og hvis samtaleparterne giver plads til tvivl i troen og tro i tvivlen. Kan programmerne formå dén samtale, bliver det for alvor interessant.

Tine Lindhardt
Biskop over Fyens Stift

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her