Kommentar til 7. afsnit af ‘Gud fader bevares?’ på Radio4
Af Birgitte Stoklund Larsen
Generalsekretær i Bibelselskabet og uddannet cand.theol.
Mette Bock var gæst hos Anders Stjernholm i denne uges udgave af ‘Gud fader bevares?’ Det var ikke hendes skyld, at samtalen ikke kom ud af stedet.
Radio4 har foretaget nogle interessante valg i dækningen af religion i Danmark. ‘Tro på det’, det faste trosprogram, bestyres af en praktiserende muslim, og en serie på ti programmer om religionskritik er lagt i hænderne på Anders Stjernholm, som ikke bare er ateist, men også antiteist og mener, at guder – og Gud – ikke er til gavn for menneskeheden. Anders Stjernholm er en missionær for sin sag; han vil ikke bare leve og lade leve, hans mission er at undergrave religionens bropiller, som han udtrykte det i et af de første programmer, hvor han samtidig erklærede sig som brobygger… Jeg ved ikke helt, hvordan det hænger sammen?
I denne uge var spørgsmålet, om staten bør understøtte religionerne, og om der bør være religionslighed i Danmark. To forskellige spørgsmål, men som den opmærksomme læser vil have afkodet, så gjaldt spørgsmålet særligt folkekirkens stilling, som er en torn i øjet på ateisterne. Til at svare for sig havde Stjernholm indbudt Mette Bock, tidligere kirke- og kulturminister. Hun gjorde det godt. I hvert fald var det ikke hendes skyld, at samtalen kørte i ring og også endte dér, hvor flere af de andre samtaler i serien er endt: med folkekirkebashing på et ret overfladisk niveau.
I lange passager havde man det som lytter, som om man havde fået en kampagneleder til bords.
Birgitte Stoklund Larsen
Stjernholm er uddannet journalist, men det er ikke ved sin research, han imponerer. Hvis et stjerneargument mod statens understøttelse af trossamfund er, at det offentlige ikke understøtter andre foreninger, er det vel side 1 i grønspættebogen at tjekke, om det nu også forholder sig sådan? Mette Bocks oplysning om, at det offentlige også støtter fodboldklubber og bowlingforeninger syntes at komme som en overraskelse for Stjernholm. Han virkede så forhippet på, at mistænkeliggøre den særlige religionslovgivning, at han var blind for at trosområdet ikke på denne måde er mere særligt end skoler og foreninger, der også har deres – særlige – lovgivning. Handler det om, at han dybest set ikke anerkender religion som religion? Hvis det er tilfældet, er det indlysende, at den religionskritiske diskussion bliver noget overfladisk.
Hovedsagen var som nævnt folkekirken og dens medlemmer og særligt statens opkrævning af kirkeskat, som Stjernholm fandt så problematisk, at han for nogle år siden stod bag ateisternes kampagne for at folk skulle melde sig ud af folkekirken. Som Mette Bock må man undre sig over lysten til at agitere for, at folk skal melde sig ud af en forening, man ikke selv er medlem af. ”Hvorfor er det så vigtigt at mennesker skal vende ryggen til deres tro”, lød det fra Mette Bock, som var tilpas med at lade folk selv bestemme, hvad de ville være medlem af – og i øvrigt anerkende, at folk er medlemmer af folkekirken af mange grunde; folkekirken er både et trossamfund og en kulturinstitution. Og at folkekirken med 75% af befolkningen som medlemmer de facto er en folke-kirke. Den slags pragmatiske og historiske argumenter prellede af på Stjernholm, der åbenbart har en ide om rigtige og forkerte måder at bruge sin religionsfrihed på. Han tog ikke for gode varer, at folk frivilligt var medlem af folkekirken. Bock og Stjernholm blev ikke enige. Selvfølgelig skulle man også omkring præster, der ikke vil vie homoseksuelle og præster, der ikke anerkender kvindelige præster. Det blev en demonstration af, at fornemmelsen for åndsfrihed er begrænset hos ateismens fortaler.
I lange passager havde man det som lytter, som om man havde fået en kampagneleder til bords. Allerede inden hovedretten kom samtalen ikke ud af stedet, og man begyndte at længes efter opbrud og kaffe.
Lytterne kan deltage med spørgsmål og kommentarer på sms. At dømme efter sms’erne fordelte lytterskaren sig denne torsdag mellem overbeviste ateister og tilfredse folkekirkemedlemmer af den slags, som Stjernholm mener, bør melde sig ud. Det var der dog en vis underholdningsværdi i, at netop denne programvært læste op.
