Fotokursus med professionel fotograf

Planlæg din fotosession og skyd med omtanke. Det er emnet for et kursus i Kirkeligt Medieakademi den 12. april.
medieakademi-kursus-foto
Et billede siger mere end 1000 ord! Især i dag, hvor vi i stigende grad har vænnet os til visuel kommunikation.
På et fotokursus i Kirkeligt Medieakademi fredag den 12. april lærer deltagerne at tage billeder, der fortæller en historie.
– Du lærer at planlægge din fotosession ordentligt og få det bedste ud af motiv, lys og de tilstedeværende fysiske rammer, fortæller kursusleder Svend Løbner.
Underviser er Gitte Volsmann, der er professionel fotograf med eget bureau. Hun har stor erfaring i både portrætfotos, bryllups- og familiebilleder og bliver ofte brugt til at tage billeder ved gudstjenester og konferencer.
– På dagen vil deltagerne få masser af tips og tricks til bedre billeder. De vil også selv skulle skyde en del billeder og få kyndig vejledning i bl.a. beskæring og billedbehandling, siger Svend Løbner, der selv som grafiker vil undervise om billedbrug i layout og billedbehandlingens ABC.
Læs mere om kurset og tilmeld dig.

Få KLF med ørerne!

Vi kræser for øregangen en gang i måneden med de største nyheder og emner fra vores verden – samt relevante interviews. Podcasten Lyt til KLF finder du på streaming-platforme eller her på siden.

Lider du af FOMO?

(Fear of missing out – eller på dansk: Frygt for at gå glip af noget) Bare rolig! Her kan du tilmelde dig et nyhedsbrev, så du ikke får overset nyheder på vores side. Og vi lover, at vi begrænser os til højst to gange månedligt