I maj måned afholdt Syddansk Universitet et bandeordssymposium, hvor 17 nordiske bandeordsforskere delte ud af deres forskning og viden. KLF, Kirke & Mediers landsstyrelsesmedlem Kim Borregaard Eriksen var inviteret med, fordi KLF netop i disse år har fokus på sproget i medierne. Læs her, hvad han fik ud af dagen.
Det kan godt være, at KLF, Kirke & Medier på et tidspunkt blev klandret for at være dem, der talte bandeord. Det har i virkeligheden aldrig været sandt, men efter min deltagelse i Syddansk Universitets bandeordssymposium i maj måned kan jeg konstatere, at der faktisk findes en gruppe forskere, som tæller og analyserer bandeord både i tale, i digitale medier og i aviserne. I Norden findes der 17 såkaldte bandeordsforskere, og heraf kan Danmark prale med en enkelt, nemlig adjunkt og sprogforsker på Syddansk Universitet Marianne Rathje. Også hun var med til årets bandeordssymposium, hvor hun præsenterede en ny undersøgelse af bandeord i udsendelser til børn og unge på DR.
Bandeord skaber identitet
Marianne Rathje fortalte, hvordan hun har sammenlignet to nutidige udsendelser med en tidligere børneudsendelse, ligesom hun også har sammenholdt sproget i fiktionsprogrammer med non-fiktive samtaler. Resultaterne viser en klar tendens til, at der er et overforbrug af bandeord i de to fiktionsserier, som hendes undersøgelse omfatter.
Marianne Rathje redegjorde på symposiet for, at der ikke alene var kommet flere bandeord, men at bandeordene i højere grad er med til at skabe identitet og karakterer i serierne. Hvor det førhen var upassende, hvis et barn bandede overfor en voksen, så findes der i de nyere serier eksempler på, at den voksne er undskyldende overfor barnet, der bander, fremfor at være irettesættende.
Seksualiteten fylder mere
Den norske bandeordsforsker Ingrid Kristine Hasund fortalte, at der ikke alene sker en sekularisering og globalisering af vores bandeord, men der er også en tendens til, at vores bandeord i stigende grad tager udgangspunkt i en seksualisering. Umiddelbart hænger det meget godt sammen med, hvordan vi i øvrigt oplever, at vores samfund udvikler sig, hvor seksualiseringen fylder stadig mere. Således relaterer nutidens bandeord sig til ”kroppens nedre funktioner,” hvor de tidligere har været religiøst betonet, for eksempel ”for fanden” og ”pokkers.”
Selvom de religiøse bande- og skældsord stadig er dominerende, er der en tydelig tendens til, at bandeordene ændrer karakter. Der sker med andre ord også en sekularisering af vores bandeord. Det er nærmest som om, det religiøse fortrænges fra vores sprog. Jeg skal ikke beklage, at bandeordene forsvinder, men alligevel kan det godt bekymre mig, at vi på godt og ondt fjerner det religiøse fra det daglige sprog.
Vi bliver, hvad vi siger
Det er dog trods alt en stor glæde for mig, at der er 17 forskere, som sætter fokus på udviklingen og betydningen af bandeord i vores sprog. Det er min overbevisning, at danskerne ikke bryder sig om et sprog fyldt med bandeord, og jeg tror samtidig, at mange er berøringsangste for at gøre noget ved det. For mig blev det meget klart i mødet med forskerne, at hvis ikke vi tør gøre noget ved det, så er der stor risiko for, at vi får et mere forrået og ekskluderende samfund. Jeg tror nemlig på, at vi bliver, hvad vi siger.
KLF, Kirke & Medier afholder den 16.september 2016 konferencen “Kulturen i sproget, sproget i kulturen” på Christiansborg. Her sætter KLF sammen med en række oplægsholdere, blandt andre kultur- og kirkeminister Bertel Haarder, sprogforsker Marianne Rathje og sprogredaktør på DR Martin Kristiansen fokus på sproget i medierne. Læs mere om konferencen og hvordan du tilmelder dig her.
