Ellen skaffede KLF-penge til film

0
326

Ellen Pedersen har været medlem af KLF i 53 år. For 25 år siden skaffede hun de første penge til filmen ”Annas valg”, som blev produceret af det nystartede Danmarks Kirkelige Mediecenter.
ellen-pedersen-klf
Den 1. oktober er det 25 år siden KLF, Kirke & Medier var med til at starte Danmarks Kirkelige Mediecenter. Centret skulle producere udsendelser til det nystartede TV 2. I dag går produktionen mere ud på hjemmesider og forskellige udgivelser.
Ellen Pedersen fra Aalborg var med til at finansiere den første film for det nye center. Sammen med sin mand Hans har hun været medlem af KLF i 53 år. Derfor var det naturligt at søge penge hos KLF. Ellen henvendte sig til daværende formand Villy Mølgaard og fik bevilget 10.000 kroner hvis projektet blev til noget.
– Det var jo altid en begyndelse, konstaterer hun tørt, da vi møder hende for en snak på Danske Kirkedage i Aalborg.
Filmen hed ”Annas valg” og handler om en pige i gymnasiet, der blev gravid.
– Alle mente, hun skulle have abort. Sådan var stemningen dengang. Jeg mente, det godt kunne være anderledes. Det prøvede vi så at lave en film om, fortæller Ellen Pedersen.
De 10.000 kroner rakte ikke langt, men gav dog mulighed for at begynde på manuskriptet og søge penge andre steder. Inden længde havde Ellen skaffet 300.000 kroner til filmens produktion. Der blev også penge til en lærervejledning. I dag kan man se filmen på YouTube.
Men hvad drev dig til det ihærdige arbejde?
– Lars Peter Melchiorsen skrev i KFUM’s idrætsblad: ”Ellen blev godt gal i skralden, og så gjorde hun det”. For jeg var blevet vred over, at Statens Filmcentral lavede en film om, hvor nemt det var at få foretaget en abort. Man skulle bare ”prøve et narkosetrip”, så blev man så bedøvet, at man ikke mærkede noget, og allerede dagen efter kunne man gå hjem. Bare sådan, ikke? Og så tænkte jeg: Det er ikke godt for drengene at tro, at det bare er så nemt. For det er det ikke! Så jeg ville lave noget alternativt.
Hvordan var reaktionerne på din film?
– Det var jo sensationelt, at jeg ville det dér, og at det blev til noget.
Men du har ikke fortrudt at du har lavet filmen?
– Nej, man kan jo kun gøre det man kan; man kan ikke gøre mere. Min ambition var, at jeg ikke ville have, at mine børn skulle sige: ”Du sagde ikke noget”.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her