DRs kor og orkestre giver juletoner i både Danmark og Europa

TV-seere i Danmark og radiolyttere i Danmark og Europa får masser af muligheder for at opleve DRs kor og orkestre i juletiden.

0
740
DR Pigekorts jul fortjener ros for modet til at synge eksempelvis "Nu tændes tusind julelys" - men julesalmerne var stort set ikke med i DRs store juleshow. Foto: Bax Lindhardt

Julen og den gode musik følges tæt ad. Hvad er julen uden “Det kimer nu til julefest”, “Stille Nacht” (på dansk “Glade jul, dejlige jul”) eller Händels Messias for den sags skyld? Denne jul er også fuld af salmer og sange, kor og orkestre på DRs radio- og tv-kanaler.

Foto: Agnete Schlichtkrull

DRs Store Juleshow 2021

DRs nye fællessangpar Katrine Muff og Johannes Langkilde er værter på DRs store juleshow, hvor vi vil være i godt musikalsk selskab med blandt andre DR Symfoniorkestret og DR Pigekoret.

Lørdag den 18. december kl. 20:30

Foto: Agnete Schlichtkrull

International julemusikdag

En maraton af et europæisk grand prix i julemusik venter på P2 4. søndag i advent, hvor Den europæiske Radiounion, EBU, sender 12 timer med julemusik fra forskellige lande i Europa. Hver time bliver der stillet om til et land land, der præsenterer julemusik med lokalt aftryk og afsæt og lokale medvirkende.

Også de danske farver og toner er med, når Phillip Faber og DR Vokalensemblet sender direkte fra Garnisonskirken i København kl. 16. De tager lytterne med på en tidsrejse med danske juletoner gennem fem århundreder med blandt andet salmer med musik af Weyse, Gade og Nielsen.

Med sig har Phillip Faber den islandske komponist og bassist Bára Gísladottir, som står bag et helt nyt værk med titlen Nat, som uropføres i Garnisonskirken. Om værket siger Gísladottir:

– Jeg har skrevet et kort, eftertænksomt stykke, der kunne være et billede på krybbescenen i stalden. Mere specifikt stilheden efter at englene, hyrderne og dyrene var væk, og tilbage kun en fredfyldt, meditativ ro, badet i forunderligt stjerneskær, fortæller Bára Gísladóttir.

Den danske del af transmissionen kan genhøres på P2 juleaftensdag, den 24. december kl. 12:15 – og ses (!) på DR2 juleaften kl. 21:55 og 2. juledag den 26. december kl. 13:00.

4. søndag i advent, den 19. december kl. 10:00

Foto: Bax Lindhardt

DR Pigekorets jul

De elskede danske julesange og -salmer har en afgørende rolle, når det gælder ritualer, følelser og minder. De spiller også hovedrollen, når DR Pigekoret og Phillip Faber inviterer indenfor til en medrivende musikalsk fortælling – flettet sammen af både velkendte og nye julesange og -værker.

DR Pigekorets jul vises på DR2 juledag, den 25. december kl. 20:00.

Juleaftensdag, den 24. december kl. 14:03

Tidligere artikelDRs julekirker er Nødebo og Skanderborg Slotskirke
Næste artikelJulens største oplevelser i radio og på tv

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her