Clement Kjersgaard spurgte slet ikke ind til etikken i Socialdemokratiets udspil om at sende krigsflygtninge tilbage til modtagecentre i Afrika. Det virkelige spørgsmål er: Hvad sker der med vores land?
Kommentar af redaktør Svend Løbner
Jeg så lige Debatten på DR2 i går. Politikere og eksperter diskuterede Socialdemokratiets såkaldte vision om at sende asylansøgere til modtagecentre i Afrika.
Det er rystende, at et parti, der har kæmpet for ligeret, menneskeværd og velfærd for alle, nu går ud og siger til de mest sårbare mennesker i verden: Bliv os fra livet!
Det er også rystende, at selv humane partier som Radikale Venstre og Enhedslisten går med på idéen, og at eksperter fra fx Dansk Institut for Internationale Studier blot erkender, at det nok er de færreste afrikanske og mellemøstlige lande, der kan huse sådanne modtagecentre.
Men det er endnu mere rystende, at en ellers skarp journalist som Clement Kjersgaard ikke sætter spørgsmålstegn ved selve præmissen: at vi som et af verdens rigeste lande ikke vil have med asylansøgere og end ikke kvoteflygtninge at gøre. At han løber med på selve idéen og kun spørger ind til diverse teknikaliteter. Det lover ikke godt for dansk journalistik.
Det er nemlig sådan i retorik, dvs. måden vi argumenterer på, at en påstand skal have belæg, og at der skal være hjemmel for hele pointen. Påstanden fortsætter efter et ”at”: For eksempel at: Asylansøgere skal sendes til modtagecentre i Afrika. Belægget følger et ”fordi”: For eksempel fordi: Vores velfærd bryder sammen, hvis vi får flere asylansøgere. Hjemlen, altså baggrunden for det hele, kommer naturligt, hvis vi siger ”eftersom”. For eksempel eftersom: Eftersom Danmark er et fattigt land.
Men hov: Danmark er jo ikke et fattigt land. Tvært imod er det et af de rigeste lande i verden! Hjemlen holder altså ikke. Så må vi finde en anden hjemmel, for eksempel: Nordafrika kan sagtens huse sådanne modtagecentre, og så behøver flygtninge og migranter ikke rejse så langt og ej heller risikere at drukne i Middelhavet. Men hov: Har nordafrikanske lande økonomi til det? Er de politisk stabile nok til, at modtagecentrene er sikre? Og vil et skrøbeligt land over hovedet tage imod asylansøgere fra et rigt land som Danmark. Hjemlen holder ganske enkelt ikke.
Nedenunder argumentet – og hele modellen med påstand, belæg og hjemmel – ligger præmissen. Præmissen er det grundlag hele diskussionen føres på. Og her er diskussionen i Debatten på DR2 den 8. februar kl. 20 aldeles betænkelig. For ingen – heller ikke Dansk Flygtningehjælp – tog en etiske debat. Ingen satte spørgsmålstegn ved Socialdemokratiets ”vision” om at afvise asylansøgere og sende dem på et fly retur til ustabile lande. Heller ikke Clement Kjersgaard, der ellers er kendt for skarpe spørgsmål.
Det er betænkeligt. Det er dårlig journalistik. Og da journalister skal spørge magthaverne på folkets vegne, er det tillige dårlig public service. Hvorfor er der ingen, der tør stille spørgsmål ved selve præmissen? Hvorfor tør ingen være den lille dreng i fortællingen om Kejserens nye klæder? Hvorfor reflekterer vi ikke en lille smule: Hvad er der ved at ske med vores land?
Det, der truer Danmark, er ikke asylansøgere og migranter udefra. Det, der i virkeligheden truer, er vores egen egoisme, vores egen grådighed, og vores totalt manglende udsyn til den store verden. At vi er os selv nok. At vi bliver hylet helt ud af den, når folk, der flygter fra krig, går på vore motorveje. At vi hellere vil have nogle få procents skattelettelser til de i forvejen rige end tage imod og hjælpe mennesker, der har mistet alt.
Vi regnes for humanister – ikke mere! Vi taler om ansvarlighed – det er nærmest en vittighed! Vi kalder os et kristent land – vi har aldrig været længere fra kristendommens kerne, end vi er i øjeblikket.
Vi soler os lidt endnu over, at nogle af vores forfædre hjalp jøder over sundet under Anden Verdenskrig. Men den sol er langsomt ved at gå ned. Hvad skal fremtidens generationer sige om os – om 20, 50 eller 100 år? At vi mistede vores sjæl. Forrådte vores værdigrundlag. Isolerede os i selvtilstrækkelighed. Hyggede os til døde.
Det er det afgørende spørgsmål, som stadig hænger i luften efter en time med Debatten på DR2: Hvad sker der med vores land?
