Af Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
“Det er ikke en public service-opgave at gøre reklame for sig selv.”
Påstanden har været fremført i Kristeligt Dagblad med henvisning til dels DRs reklamer for andre DR-programmer i DRs flader – og dels en flyreklame for en DR-dokumentar.
DR har erkendt, at flyreklamen var for meget af det gode – og det er vi enige i. Men reklamer for DR-programmer i egne flader stoppes ikke – og det er fornuftigt.
De dage, hvor man åbnede fjernsynet og radioen for at se det, der blev sendt på det pågældende tidspunkt og blev hængende for at se det næste, er forbi – og dermed også den iboende præsentation af mangfoldigheden i DRs programvirksomhed. Mediebrugerne shopper i dag mellem yndlingsprogrammer og binger programserier. Derfor har en moderat brug af egenreklamer i DRs flader og platforme – og i begrænset omfang større reklamer ved eksempelvis busstoppesteder – sin berettigelse.
Det er langt fra givet, at man kommer omkring andet godt indhold fra DR, når man shopper og binger. Derfor skal mediebrugerne gøres opmærksom på det på andre måder.
Når det er sagt, fornemmer vi desværre en tendens til en vis ensformighed i DRs egenreklamer. Vi monitorerer dr.dk, DR Lyd og DR TV og oplever, at det typisk er de samme programomtaler og programmer, der kører i rotation. Derved mister mediebrugeren interessen for egenreklamen som sådan – og de bliver mere til gene end til gavn. Ydermere er det desværre også ofte brede, populære formater, der render med al opmærksomheden – i stedet for det mere smalle. Noget, som automatisk resulterer i klager.
Det undrer os meget – særligt når tre centrale direktør i DR igen og igen bedyrer overfor KLF, Kirke & Medier, at trosstoffet står som noget meget centralt i DR. Så er det påfaldende, at gode, kirkelige programmer som gudstjeneste, morgenandagt og Pilgrim er totalt fraværende i DRs egenreklamer.
Det skulle gerne være sådan, at DRs opgave er at danne, glæde og udfordre os, mens vi lever – ikke at underholde os til, vi dør. Men vi er bekymret for, at det faktisk er det sidste, der går hen og bliver DRs udlevede mission, når man iagttager DRs egenreklamer. Det er enormt problematisk og ærgerligt.
Der er en enorm diversitet i DRs programvirksomhed – fra populære dramaserier til smalle, men væsentlige trosprogrammer – men det afspejler sig ikke i DRs egenreklamer. Og det giver DRs kritikere en luns at tygge på, fordi det efterlader det indtryk, at DR agerer som en kommerciel spiller med public service-midler i ryggen. DRs egenreklamer bør repræsentere bredden – og ikke blot jagte masserne med vitaminfattigt indhold.
