Anmeldelse af 5. afsnit af “Gud fader bevares?” på Radio4

0
224

Af Flemming Pless der er præst, fotograf og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet.

Imam Sherin Khankan er gæst hos programvært Anders Stjernholm.

Det skal som udgangspunkt nævnes, at jeg selv har været på besøg i udsendelsen Vorherre bevares og har tidligere haft to holmgange med radioværten på landsdækkende tv indenfor 16 timer. Det var i forbindelse med ateistisk forening som Stjernholm på det tidspunkt var formand for og som havde en kampagne for at hjælpe mennesker til at melde sig ud af folkekirken.

Derfor kender jeg også Anders Stjernholm som en klog, lynsnar debattør, hvor debatter ofte kredser om det religiøse som en stor udfordring. Og dette har han forfægter så ofte, at han en gang blev beskrevet som fundamentalistisk ateist. Hvad det så end betyder? Men I ser nok problemstillingen. Om det er en fordel, er det op til hver lytter at bedømme nytten af. Jeg kan godt se det. Man ved, hvor man har Anders Stjernholm når talen går på det religiøse.

Den kommer også tydeligt til syne i denne uges radioudsendelse og podcast som foregik med den lige så kvikke og talende Sherin Khankan, der er foregangskvinde og imam i Miriam moskeen og Exitcirklen. Samtalen var om mange ting. Men det var en gennemgående træk, at det handlede om feminisme og islam. Her talte Sherin sig vældig varm, som hun har for vane at gøre. Selvfølgelig, fordi det er et vigtigt emne at behandle. Khankan tror på fortolkningspluralisme, på det indlysende med kvindelig imamer, på at koranen trænger til en kritisk tolkning, og på at tvivlen kommer mennesket til gode. Hvorfor? Fordi vi er fejlbehæftede mennesker. Godt svar, Sherin! Netop det er religiøsiteten god til at pege på.

Generelt er Khankan klar i mælet angående sin kamp for kønsproblematikkers tolkning i en religiøs sammenhæng og i forhold til at Islam nyder en særstilling som en patriarkalsk religion som et problem i en moderne verden. Det er en interessant diskussion. Men problemet er, at vi befinder os i de eksklusive højder, hvor det mentale lix-tal er højt. Nok højere end de normale grupper, der har brug for debat benytter sig af, og hvor dem, der boner ind i integrationsdebatter, hører efter.

Anders Stjernholm har en teknik, der irriterer mig. Den består i, at han både har et relevant spørgsmål, men at spørgsmålet alt for ofte forsvinder i en sjov bemærkning. Men han er bedre end ellers i det her program med Sherin Khankan. Et eksempel i halen på, hvad Islam kan bruges til er: Anders Stjernholm stiller spørgsmålet om, hvorfor hun vælger at bruge en Gud, der er en elendig kommunikator og har formuleret sig dårligt for 1400 år siden? Det siges som en provokerende joke, men det stilles skarpt og er et nødvendigt spørgsmål. Og – det kunne have lige så stor relevans for kristendommen og jødedommen. Khankan er ikke til at provokere og gentager, at en moderne tilgang til islam må bero på det mantra, at et er at læse og et andet er at leve.

Om programmet retter sig til andre end dem, der i forvejen er kritisk interesseret i islam eller i ateistisk kritik af religioner, er et åbent spørgsmål for mig. Men emnerne i den del af samfundsoplysningen er interessant. Programmet bliver meget nemt en flabet udgave af en artikel i Weekendavisen. Men det skal der også være plads til. Vi kan nemt blive enig om, at religion er en udfordring for vor tids rationelle livstolkninger. Ligeså Sherins Khankans feministiske tolkninger og overvejelser om balancegangen med islam og demokrati. Vi fik aldrig helt svaret på, hvor religion er godt med disse vigtige emner. Men så kan jeg da i stedet sige til Anders Stjernholm, at religionen – om det er jødedommen, kristendommen eller islam – synes at give os en god platform for at tale om det det er at være menneske og samfund mellem – ja, undskyld Anders Stjernholm – mellem himmel og jord.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her