Selvom de fleste sociale medier har en aldersgrænse på 13 år for at kunne skabe en profil, har størstedelen af danske børn en eller flere profiler allerede inden. Fra talerstolen til Folketingets åbning foreslog statsminister Mette Frederiksen, at aldersgrænsen sættes op på visse sociale medier – men hvordan, det skal håndhæves eller hvilke platforme, det drejer sig om, vides endnu ikke.
– Til gengæld er vi enige i intentionen. Jeg ved godt, at der allerede er røster ude og pointere, at det bør være forældrenes valg alene og bestemt ikke en sag at lovgive om. Men forældrene har overordnet set ikke taget ansvaret på sig, siger generalsekretær i KLF Kirke & Medier Mikael Arendt Laursen.
Mobiler til børn før tid
Undersøgelser viser, at forældre i snit giver en mobiltelefon til børnene et par år tidligere, end de ideelt set havde tænkt sig, at barnet skulle have haft den. Så intentioner er én ting – virkeligheden noget andet.
– Vi ved mere og mere om, hvordan skærmen står i vejen for læring og gode fællesskaber, og hvordan de sociale medier fastholder os i brugen af skærm, selvom vi egentlig ikke ønsker at bruge så meget tid på den. Derfor tyder meget på, at vi er nødt til at hjælpe hinanden med at komme ud af tech-giganternes kløer, siger Mikael Arendt Laursen.
Vi skal alle være opmærksomme
Her kan lovgivning om aldersgrænser og mobilfri skoler være en hjælp, men det vigtigste er bevidstheden om, hvornår man bruger skærmen – og de gode daglige vaner.
– Vi ser heldigvis allerede småbørnsforældre, der er meget bevidste om, at mindre børn ikke skal have stukket en skærm i hånden. Men gode telefonvaner gælder i høj grad også forældrene, som både er forbilleder for børnene, men også deres primære kilde til udelt opmærksomhed. Skærmene kan stjæle barndommen fra vores børn – og det gælder både børnenes egne skærme samt forældrenes og omverdenens, siger Mikael Arendt Laursen.
