Fra teknologibegejstret til teknologiskeptisk

0
1264

Folketingspolitiker Ida Auken, der både er forskningsordfører, kulturordfører og tidligere minister, er gået fra at være teknologibegejstret til teknologiskeptisk.

Det fortæller hun i et interview med techmediet Radar, hvor hun blandt andet er citeret for følgende:

– Jeg har selv betalt en meget høj pris. Jeg var nede med stress i ti måneder. Og det skyldes blandt andet, at jeg har haft et usundt forbrug af teknologi og skærme, siger Ida Auken og tilføjer:

– Før var jeg næsten jubeloptimist, nu har jeg fået blik for de meget mørke sider af teknologi. Jeg ser, hvordan algoritmerne vækker unges nervesystem konstant. Hvordan vi får FOMO. Mange unge har det virkelig dårligt. Jeg talte med en person, der har været placeret i toppen af techbranchen i 15-20 år. Og det var en øjenåbner. “It’s all about addiction”, sagde vedkommende om, hvordan teknologien påvirker os.

Læs hele interviewet med Ida Auken på Radarmedia.dk.

Ida Auken er i øvrigt gift med Bent Meier Sørensen, professor ved CBS og forfatter til blandt andet Skærmens magi, en teknologiskeptisk bog om skærmenes tiltrækningskraft – bogen er i øvrigt en del af konkurrence, som man kan læse mere om i næste udgave af KLFs magasin.

Tidligere artikelDR vildleder befolkningen i debatten om arbejdsmiljø og kvindelige præster
Næste artikelEn public service-kontrakt uden kristendom er risikabel

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her