TV: Medieordførere ser frem til at genoptage forhandlingerne

0
1048

Forhandlingerne om en ny medieaftale har stået i stampe. Men nu meddeler kulturminister Mette Bock, at forhandlingerne er genåbnet. Og det ser medieordførerne fra Alternativet, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti frem til.
Tekst: Stefan Vase
Vi har gået og ventet i en rum tid, men nu ser det ud som om, at vejen nu er banet for, at medieforhandlingerne kan genoptages. Det har kulturminister Mette Bock i hvert fald meddelt. Og det glæder de medieordførere, som vi mødte til Folkemødet i sidste uge.
Naser Khader, Det Konservative Folkeparti, er optimistisk.
– Besparelserne på 20 procent ligger fast. Men alt andet er til forhandling, fastslår han.
Men netop besparelserne er den store knast i forhandlingerne, understreger Mogens Jensen, Socialdemokratiet:
– Vi har fra starten slået fast, at vi ikke vil være med til at spare 1,1 milliarder på public service, siger Mogens Jensen.
Rasmus Nordqvist, Alternativet, håber på et bredt medieforlig, men synes, at det ser svært ud:
– Vi vil gerne styrke både nye og traditionelle medier, bemærker Rasmus Nordqvist.
Morten Marinus, Dansk Folkeparti, vil gerne et bredt medieforlig, men vil ikke være med for enhver pris.
– Vi vil gerne have Socialdemokratiet med, men hvis det bliver for vanskeligt, vil det blive et medieforlig med os, fastslår Morten Marinus.
Se interview med de fire medieordførere herunder:

Tidligere artikelMedieordførere: Medieforhandlingerne indtil nu
Næste artikelMette Bock er klar til nye medieforhandlinger

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her