TV 2 fokuserer på børneopdragelse

0
1091

Intet er mere vigtigt: Hvordan forbereder vi den næste generation på et samfund i forandring? TV 2 har inviteret tre familier til at fortælle om deres måde at opdrage børn på. Serien har premiere i aften mandag kl. 20.50. 
Forældre vil altid forsøge at finde den rette måde at opdrage deres børn på. Men de fleste kan komme i tvivl, om de gør det rigtige.
Hvad er opskriften på den gode opdragelse, og kan den nogensinde blive perfekt?
Med programserien ‘Den perfekte opdragelse?’ sætter TV 2 fokus på børneopdragelse og på den udfordring, det kan være at sende børn godt videre i livet. Der er mange måder at gribe opgaven an på, og det er formentlig kun de færreste, der har lagt en egentlig plan for børneopdragelsen.
Det har til gengæld de tre familier, som medvirker i ‘Den perfekte opdragelse?’ I seks programmer følger vi familierne helt tæt – både når der er fred og god stemning i de små hjem, og når tingene ikke helt går efter planen.
‘Den perfekte opdragelse?’ har premiere på TV 2 mandag 21. august kl. 20.50.

Tidligere artikelMichael Meyerheim: Talkshow-mesterens værksted
Næste artikelDR bør vise, at tro er relevant for unge