Søren Ryge inviterer til julegudstjeneste

0
1864

Den folkekære haveekspert inviterer indenfor i Veng Klosterkirke juleaftensdag.
Juleaften kan seere glæde sig til at møde Søren Ryge, der er kendt og elsket for haveprogrammer i dogmestil. På DR1 juleaftensdag stemmer han seerne til jul, inden menigheden dukker op i Veng Klosterkirke ved Skanderborg, hvorfra årets juleaftensgudstjeneste transmitteres kl. 15.
Barndomsminder dukker ofte op ved juletid, således også for Søren Ryge, der har julegaver med til seerne og inviterer indenfor til julefest.
Selvlært haveekspert
Søren Ryge Petersen er selvlært haveekspert, men eller uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet. Han var redaktør af Det Danske Haveselskabs blad “Haven” fra 1978 til 1990, men gav sig også i kast med tv-mediet allerede i 1977. Han har stået for udsendelsen “Søren Ryge” på DR1 siden 1988. Udsendelsen er en direkte udsendelse sendt fra hans egen have på Djursland med kun ét kamera.
Nordens ældste klosterkirke
Og der er meget at tale om, når Søren Ryge præsenterer juleaftensgudstjenesten i Veng Klosterkirke. Kirken er nemlig Nordens ældste bevarede klosterkirke, og blev sandsynligvis opført, da en gruppe benedektiner-munke på et eller andet tidspunkt i 1000-tallet kom til det midtjyske område.
Intet andet bygningsværk fra Norden har samme udformning. I Øm Kloster Krønike fra 1200-tallet, oplyses at klostret primært blev grundlagt af den danske konge, men dog med godkendelse af den udvalgte biskop i Aarhus.
Se med på DR1 søndag den 24. december:
14.30 Juleaften med Søren Ryge
15.00 Julegudstjeneste live fra Veng Klosterkirke.

Tidligere artikelGiv et gavekort med indflydelse
Næste artikelProfessor: Det religiøse sprog giver visdom