Indlæg på etik.dk
Radio og tv bør hæve overliggeren for godt sprog. Og Danmarks Radio bør gå forrest. Sådan skriver Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, i et indlæg på etik.dk
Ord rammer vores ører. Ukvemsord rammer hårdt. Danske medier bør derfor hæve overliggeren for godt sprog. Bandeord er naturligvis bandlyst. Men man kan også lade sig inspirere af litteratur og poesi.
Underholdning behøver ikke være fladt for at være godt. Derfor opfordrer vi public service-stationerne: Giv etikken en tak til!
DR og TV 2 følger programetiske retningslinjer. Men der er stadig plads til forbedringer, når det gælder sproget. Det er ærgerligt, når dommer Remee i et enkelt “X Factor”-program når at bruge f-ordet tre gange. Og dybt kritisabelt, når Frank Erichsen, som vært i det folkekære tv-program “Bonderøven”, igen og igen slynger om sig med bandeord. Og det er mere reglen end undtagelsen, at værter i TV 2’s underholdningsprogrammer bruger kraftudtryk.
Værter i radio og tv lever af at formidle med det talte ord til alle os andre. Jo, bandeord er en naturlig del af nogle menneskers sprog, men hvis man vælger at arbejde professionelt med det danske sprog, bør man sætte en højere standard. Ellers går sproget på krykker, og det er altså en falliterklæring.
Det handler ikke kun om bandeord. Vi vil blot opfordre de, der bruger vores licenskroner til at give os oplevelser og oplysning, til at tale velovervejet og nuanceret. De fleste værter er jo rigtig dygtige formidlere, der netop formår at bruge sprogets mange flotte detaljer.
Den evne bør de bruge til at vise os skønheden i sproget, som vi også kender det fra poesien, litteraturen og andre dele af kulturen.
Men det er desværre blevet normen, at sproget gerne må være fladt og sjofelt, når man underholder os danskere. Det vil vi gerne opponere imod.
Det betyder noget, hvilke ord, der strømmer ud gennem højttalerne i radio, tv, og digitale platforme. Lyttere og seere kommer ikke med til redaktionsmøder. De nærlæser ikke stationens etiske retningslinjer. De hører blot værter og medvirkende i udsendelserne. Og mange græmmes, når ellers gode programmer skæmmes af plat, groft eller vulgært sprog.
Medier har typisk defineret en sprogpolitik. Måske skulle den ses efter i sømmene. Eller i hvert fald håndhæves. Det krymper sig i os som lyttere, når vi må lægge øre til gentagne ukvemsord i medierne. Og det forfladiger sproget og giver en noget flosset sproglig arv videre til kommende generationer.
De unge skulle jo gerne lære skønheden i det danske sprog at kende.
Se indlægget på etik.dk
