Skal en julekalender handle om Jesus?

0
786

Det spørgsmål stillede Inger Hørup Slot fra KLF, Kirke & Mediers landsstyrelse sin ni-årige søn efter første afsnit af DR og TV 2’s familiejulekalendere.
”SKAL en julekalender handle om Jesus,” spurgte jeg her til morgen en søvndrukken ni-årig gut.
inger-hoerup-slot-klf-kirke-og-medier-landsstyrelse
Ungerne så både TV 2’s nye “Tvillingerne og Julemanden” og DR’s “Pagten” i aftes (1. december), mens deres mor ryddede op efter juleløjer i byen. Her til morgen måtte jeg lige selv indhente det forsømte, så jeg er opdateret og klar til december-tv-hygge i sofaen med børnene fra og med i aften.
Spørgsmålet blev stillet fordi TV 2’s “Tvillingerne og Julemanden” har skabt debat om, hvorvidt en julekalender skal handle om julens budskab.
Den ni-årige havde ikke lagt sig fast på et endeligt svar (også et svært spørgsmål at tage stilling til klokken lidt i syv). Han indledte med et “Det er et rigtig godt spørgsmål”, så vi drøftede det lidt videre. Hvorfor skulle man svare ja?
“Fordi julen har rigtig meget med Jesus at gøre,” argumenterede han.
Det var lidt sværere at argumentere for, at en julekalender IKKE skulle handle om Jesus, men vi blev enige om, at så var det nok bare, fordi nogen ønskede at fortælle en god historie, som man kan hygge sig med i familien.
Da jeg sidste år bloggede om Wikke&Rasmussens “Julestjerner” var der tydelige spor af Jesus allerede i første afsnit – og jeg blev helt ærligt både varm og juleglad i hjertet af at se den. I “Tvillingerne og Julemanden” tænker jeg alt for meget over, hvem der lyder som en dårlig skolekomedie,  og at i hvert fald første afsnit – med al respekt – mere ligner en reklame for Aalborg og omegn end en historie med noget på julehjertet.
Men lad mig nu ikke dømme efter allerførste afsnit. Jeg sætter mig i sofaen de kommende aftener og ser de næste afsbut. Om ikke andet så er der i hvert fald en chance for en times hygge med børnene, hvis vi både skal se den ene og den anden julekalender.

Sidste år fulgte Inger også med i julekalenderne. Læs hendes indlæg om Julestjerner.

Tidligere artikelFå det hele med
Næste artikelFortæl ulandshistorier på nye måder