Se festgudstjeneste med kongeparret på DR1

Søndag den 21. januar fejres tronskiftet med en festgudstjeneste i Århus Domkirke - og hele gudstjenesten kan ses på DR 1.

0
2475
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset / Beth (CC BY-NC 2.0)

Tronskiftet markeres i Aarhus med en festgudstjeneste i Domkirken, hvor den kongelige familie, indbudte repræsentanter for det officielle Danmark og Aarhus by deltager. Kongelig konfessionarius og biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen forestår gudstjenesten.

– Jeg er naturligvis glad og beæret over, at kronprinsen vil holde gudstjenesten her i Aarhus. Han har en lang historie med byen, så det glæder mig meget, at han vil holde festgudstjenesten her, siger biskop over Aarhus stift Henrik Wigh-Poulsen til aarhusstift.dk.

Udover kongeparret Kong Frederik X og Dronning Mary deltager Dronning Margrethe II og Prinsesse Benedikte også ved festgudstjenesten.

DR1 begynder transmissionen allerede kl. 12.15. Gudstjenesten begynder kl. 14 og slutter cirka 15.30.

Som vanligt sender DR1 en tv-gudstjeneste kl. 10. Men grundet festgudstjenesten senere på dagen, udgår genudsendelsen af tv-gudstjenesten på DR2 kl. 14.

Tidligere artikelOverblik: Sådan dækkes tronskiftet i TV og radio
Næste artikelSkru ned for “underholdende” liveblogs