Sammenlægning af DR Tro og DR Historie bekymrer KLF

0
911
Kommentar af Henning Bjerg Mikkelsen, landsformand i KLF, Kirke & Medier
 

Henning Bjerg Mikkelsen portræt
Medieaftalen har pålagt DR at spare 75 millioner kroner, blandt andet fordi erhvervslicensen er sløjfet. Forleden blev så fremlagt en spareplan, der indebærer afskedigelser af medarbejdere og sammenlægning af enheder og redaktioner i DR. Det er en ordentlig omgang, og vi blev da ærlig talt en smule bekymrede i KLF, Kirke & Medier, da planen blev lanceret. For hvad vil der nu ske med DR’s trosredaktion?
Desværre blev vore bange anelser ikke gjort til skamme, for det er ganske vist: Der er truffet beslutning om at lægge DR Tro og DR Historie sammen til en ny og fælles redaktion med hovedsæde i København, og man går nu på jagt efter en ny redaktionschef, der skal agere og formidle samarbejde på tværs af to forskellige fagområder.
Nu kan man gøre meget for at dysse bekymringerne lidt ned og minde sig selv om at se tiden lidt an. Men bekymringen er bare ikke sådan at slippe af med. Nok har DR gode og klare intentioner om at bevare fuldt fokus på trosstoffet som et selvstændigt område i den nye virkelighed. Men når man indgår i en fusion med en fælles ledelse, er det ikke svært at forestille sig en anden udvikling. Chefens hjerte vil jo være delt mellem to, og det er svært at se sammenlægningen som andet end en lille svækkelse af trosstoffets muligheder i DR.
Vi hos KLF, Kirke & Medier må derfor spørge: er trosstoffet reelt blevet ramt af sparekniven?

Tidligere artikelKLF til dialogmøde med DR
Næste artikelDialogmøde på DR rykket til 30. oktober

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her