Podcasts er populære

0
734

Mens sommeren traditionelt set er lavsæson for tv-kiggeri , bliver der downloadet radioprogrammer og lyttet til podcasts som aldrig før.
 
podcast-dr-klf
I juni måned blev der downloadet mere end 1,7 millioner af DR’s programmer, hvilket er dobbelt så mange som en gennemsnitlig måned. Hvorfor? Fordi vi tager programmerne med på stranden, i sommerhuset eller på bilturen.
“Sommermånederne er højsæson for podcasts, fordi det giver os mulighed for at have programmerne med, når vi er ude i landet og ikke er i nærheden af vores radio,” siger Dennis Christensen, DR Medieforskning.
Mere taleradio, tak
Især taleradio er populært, og “Mads og Monopolet” topper listen, men også P2-programmet “Klassisk Top 502, som spiller de otte værker, som lytterne har valgt som deres favoritter, er kommet med i top 5 til stor glæde for kanalredaktør Nikolaj Koppel:
“Podcast og streaming på nettet er blandt P2s fokusområder, så det er fantastisk at se nye og eksisterende lyttere finde disse digitale veje ind til kanalen – og at klassisk musik slår igennem hos så mange.”

Kilde: dr.dk
Tidligere artikelNordmænd ser langsomt tv
Næste artikelBibel app når 100 millioner downloads

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her