Påskefilm i fjerneren

0
1387

Påsken er en anledning til at hive film om frelse og fortabelse frem af gemmerne – og ikke mindst bibelfilm. Denne påske skuffer ikke, når det gælder filmfronten – tænd for DR K og TV 2 Zulu (!)
Tekst: Stefan Vase
Foto: DR / Schindlers liste
 
Skærtorsdag, den 29. marts, har DR K to gode film på programmet. Først kl. 21.30 Schindlers liste – en gribende film om den tyske forretningsmand Oskar Schindler (spillet af Liam Neeson), som er optaget af at tjene kassen på 2. verdenskrig. Da det går op for Schindler, hvilken skæbne, der venter jøderne, sætter han alt ind på at redde – eller frelse? – dem. Steven Spielbergs filmatisering af den autentiske beretning om Oskar Schindler resulterede i syv Oscar-statuetter og har ud over Neeson også Ben Kingsley og Ralph Fiennes i de bærende roller.
 

Slavehandleren Mendoza slutter venskab med Gabriel, og da det bliver nødvendigt at forsvare missionsstationen, organiserer han modstandskampen mod portugiserne. Filmen modtog Cannes-festivalens førstepris, Guldpalmen. Foto fra filmen.

For natteravnene er der i umiddelbar forlængelse af Schindlers liste – kl. 00.35 – en film mere med Liam Neeson – dog ikke i en bærende rolle, nemlig i The Mission, som handler om jesuiterpræsten Gabriel (spillet af Jeremy Irons), der får kontakt med en indianerstamme i Amazon-junglens vildnis. Han kristner indianerne og uddanner dem til farmere, og det kommer til konfrontationer med de spanske og portugisiske kolonister. Slavehandleren Mendoza (spillet af Robert De Niro) slutter venskab med Gabriel. Filmen modtog Cannes-festivalens førstepris, Guldpalmen.
 
Christian Bale som Moses i Ridley Scotts amerikanske bibelfilm ‘Exodus: Gods and Kings’ fra 2014. Foto: Fox / TV 2.

Bibelfilm er der også på programmet. Den ene er Noah på DR3 palmesøndag kl. 21.00 og igen dagen efter kl. 22.00. Og Exodus: Gods and Kings, som TV2 Zulu serverer lørdag den 24. marts kl. 23.00. De er begge en vitaminindsprøjtning til de store bibelfilm, som kom frem i 50erne, 60erne og 70erne. Storslåede, flotte og dyre produktioner. Om de så er tro mod det bibelske forlæg er en anden sag.  Noah er pakket ind i special effects og forholder sig meget frit til de bibelske forlæg. Mens Exodus: Gods and Kings er en mere traditionel bibelfilm, og for nogle seere vil den nok stå lidt blodfattig ved siden af Noah.
 
Øvrige seværdige film i påsken
Onsdag den 28/3, kl. 23.50, DR 2: Frost/Nixon. Amerikansk-engelsk autentisk drama fra 2008.
Skærtorsdag, kl. 18.10, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (1:4). Engelsk dramaserie fra 2010.
Skærtorsdag, kl. 21.45, DR 1: Det som ingen ved. Dansk thriller fra 2008.
Langfredag, kl. 16.35, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (1:4)
Langfredag, kl. 18.20, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (2:4)
Lørdag den 31/3, kl. 16.35, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (2:4)
Lørdag den 31/3, kl. 18.15, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (3:4)
Påskedag, kl. 15.55, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (3:4)
Påskedag, kl. 17.40, DR 2: Ken Folletts Jordens søjler (4:4)
Påskedag, kl. 19.30, DR 2: Den grønne mil. Amerikansk drama fra 1999.
2. Påskedag, kl. 14.50: Mit Afrika. Amerikansk Oscar-belønnet drama fra 1985.

Tidligere artikelPåskens store spørgsmål
Næste artikelPåsketv på tysk