Kanalchef Thomas Buch Andersen holder foredrag om P1 i udvikling tirsdag den 10.oktober i Ruds Vedby ved Dianalund på Sjælland.
Medier er i forandring, og programfladen forandres. Det gælder også P1.
Det er temaet ved et arrangement tirsdag den 10. oktober kl. 19 i Ruds Vedby Sognegård. Ruds Vedby ligger ved Dianalund mellem Slagelse og Holbæk.
Foredragsholder er Thomas Buch-Andersen, der er kanalchef på P1. Han vil blandt andet fortælle om et P1 i udvikling.
Det er KLF, Kirke & Medier Netværk Vestsjælland, der inviterer til arrangementet. KLF har i flere omgange kritiseret P1 for at omdanne Religionsrapport til Tidsånd og senest nu erstatte det populære samtaleprogram Mennesker og tro med et andet program om troserfaringer.
”Kristendommen er i fare for at glide helt ud af P1. Det er alt for let i debatten at pege på P1-programmet Geetisk råd og tilsvarende, som kan have en svag religiøs vinkel. Eller at pege på generelle historiske og samfundsmæssige emner, hvor tro spiller ind. Det er fine programmer, men den dybfølte kristne tro, hvorfra vores værdier og kultur udspringer, risikerer altså at forsvinde på DR, skriver KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen i et debatindlæg.