I en ny temarapport om danskernes brug af nyhedsmedier undersøger medieforskerne Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst blandt andet danskernes forhold til public service-medierne. Rapporten byder på flere bemærkelsesværdige konklusioner:
1. Opbakningen er meget høj i norden
Når man sammenligner mediebrugernes opfattelse af public service-medierne skiller Danmark, Norge og Finland sig markant ud fra lande som Tyskland og England med hæderkronede public service-medier som ARD, ZDF og BBC samt lande som Frankrig, Spanien og Canada.
I rapporten forklares den høje finske score er, at der i Finland er politisk modstand mod YLE, den finske pendant til DR.
YLE står i en stadig mere sårbar position med manglende politisk opbakning [..] den finske befolkning [ser] ud til fortsat at bakke op om finsk public service, såvel som hele det finske mediesystem, der igen i år ligger nummer ét, når det drejer sig om tillid til nyhedsmedier.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
At ARD, ZDF og BBC ikke henter større folkelig opbakning skyldes politiske forhold, vurderer forfatterne:
I både Tyskland og Storbritannien kan en stigende politisk polarisering have indflydelse på resultatet. Således viste resultatet fra den internationale analyse sidste år et fald i tilliden til BBC; noget, der især var påvirket af, at flere mænd, som stemte til højre for midten, udtrykte mistillid til BBC.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
2. Opbakningen er lav blandt unge og upolitiske
Der er generelt meget høj opbakning til public service-medier herhjemme på tværs af demografier; alder, bopæl, indkomst, uddannelse, politisk ståsted og interesse i politik. Der er dog nogle undtagelser.
Den største forskel findes i forhold til interessen for politik, hvor de politisk interesserede oplever en klar personlig vigtighed af public service (77 pct.), mens den oplevelse svinder betydeligt i procent, jo mere den politiske interesse også daler.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
3. Mere vil have mere
Hvis man som mediebruger i forvejen oplever nyhedsformidling som personligt vigtig, viser undersøgelsen, at så er man også mere tilbøjelig til at gøre brug af både public service-medier og kommercielle nyhedsmedier – forstået som aviser og nyheder på nettet, man betaler for gennem et abonnement.
Brugerne, der oplever, at public service er vigtigt for samfundet, er mere tilbøjelige til også at have læst en avis, enten offline eller online, i løbet af den seneste uge. [..] Brugere, som betaler for nyheder, i højere grad bruger online public service-nyhedsmedier (DR, TV 2, TV 2 Regioner og Radio 4), end brugere, der ikke betaler for nyheder.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
I undersøgelsen omtales crowding out-tesen, som handler om, at public service-medier kannibaliserer på betalingsmedier, og at et stort public service-medie som DR konkurrerer med private nyhedsmedier. Om det er korrekt svarer undersøgelsen:
Crowding out-tesen peger i retning, at forholdet mellem public service-nyhedsmedier og private medier skal ses som et ‘enten eller-spørgsmål’. Denne analyse, samt analysen i årets internationale rapport, peger i retning af, at forholdet mellem public service-nyhedsmedier og private nyhedsmedier nok snarere skal ses i et ‘både-og’ perspektiv.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
