Mennesker og tro fokuserer på ’det indre liv’

0
1175

Anders Laugesen interviewer sognepræst om tidens behov for stilhed og privatliv. Og hvordan netop stilheden kan give overskud til at være noget for andre. Lyt med onsdag over middag.
Hver dag går sognepræst Thomas Emil Hornemann-Thielcke (billedet) samme tur gennem skoven, ud til et gammelt egetræ på en mark. Ved den gamle eg sætter han sig og forsøger for en stund at holde fast i stilheden.
Da den gamle eg ikke er til at medbringe i Skurvognen, har Anders Laugesen i dag forladt hjemmebasen og er taget med ud for at besøge det imponerende træ.
– Jeg bruger det som en form for stilhedstræ, hvor jeg kan finde et break fra hverdagen, forklarer sognepræsten ved Herlufsholm kirke.
Sociale medier udfordrer privatlivet, og mange går endda så langt, at de deler selv det mest intime med andre på nettet.
Men Thomas Emil Hornemann-Thielcke mener, at det er er vigtigt, at man også giver plads til den indre person. Og finder ud af, hvem er det, jeg hele tiden præsenterer på nettet.
– I dag er der meget længsel blandt mennesker. Vi søger efter noget, som kan give os mening og fylde i livet. Og noget, der kan folde os fast, fordi vi så hurtigt kan glide ud af alle mulige baner, som ikke giver os liv, siger han.
For Thomas Emil Hornemann-Thielcke er det, der giver liv, i høj grad også det, der skaber fællesskab. At skabe plads til stille stunder er ikke det samme som at trække sig ind i sig selv, men derimod at få fornyet energi til at bidrage til fællesskabet.
Lyt til Mennesker og Tro 21. juni kl. 13.03

Tidligere artikelMiniserie om ægteskab giver håb til skrantende parforhold
Næste artikelNyhedsdirektør: Man skal kunne stole på DR