Det var en exceptionel opfindelse, som Johan Gutenberg stod svedende over i slutningen af det 1500-århundrede, og som kom til at sende bølger igennem den vestlige verden. Med en vision om en almengørelse af Bibelen – på latin ganske vist, ikke på læsernes modersmål – opfandt Gutenberg den første trykpresse, som i løbet af 3 år duplikerede 150 bibler!
I vore dage kan det lyde af undseeligt lidt og enormt langsomt. Der er traktater i EU, der er hurtigere undervejs end Gutenbergs 150 bibler. Men når teknikken til en duplikering af Bibelen var møjsommelig, kunstfærdig og sirlig håndskrift foretog den tyske opfinder et teknologisk kvantespring, som minder om revolutionen fra skrivemaskine til computer.
Senere blev det Luthers drøm at lade den tyske almue studere Den hellige skrift på modersmålet, og så smeltede Gutenbergs og Luthers vision sammen og antændte oplysningstiden. Nu var viden ikke for de lærte blot, men for almenvellet.
Bogen er det første massemedie.
Mere mediehistorie
Sidenhen fik vi både avisen og radioen, som banede vejen for mere eller mindre dagsaktuelle efterretninger, vejrudsigter for de kommende døgn, oplysning, kulturel dannelse og så videre.
De er henholdsvis det andet og tredje massemedie.
Det fjerde massemedie, fjernsynet, fik sit gennembrud efter 2. verdenskrig. DR fik en tv-gren på i 1951. Året før var ARD begyndt i Berlin i Tyskland. Og i 1963 blev Mainz hjemsted for den anden landsdækkende tyske tv-kanal, ZDF. Igen ser vi, at Mainz spiller en rolle i mediehistorien!
Tyskland har altså to public service-tv kanaler; ARD og ZDF – ligesom i Danmark; DR og TV 2. Men hvor den nye tv-kanal i Danmark, TV 2, har regionale tv-stationer tilknyttet, er det den gamle tv-kanal i Tyskland, ARD, der har regionale tv-staioner under sig. Danskere i Sønderjylland kender nok til NDR, som er en del af ARD. Og hvor det i Danmark er den gamle public service-station, DR, der er hjemsted for de kirkelige programmer, er det i Tyskland den nye public service-station ZDF, der transmitterer gudstjenester.
Sammen og hver for sig
KLFs landskontor var i sidste uge nogle dage i Tyskland og besøgt ZDF i Mainz – udgangspunktet for to væsentlige bidrag til videreformidling af kristendom.
Noget af det første, man lægger mærke til, er, at ZDF ikke blot har én trosredaktion, men to. En protestantisk og en katolsk. Den protestantiske står for halvdelen af gudstjenesterne, den katolske står for den anden. Dermed er der taget hensyn til både protestanter og katolikker, som fylder omtrent ligemeget i Tyskland, cirka 25 procent.
Og så samarbejder de to trosredaktioner om det faste ugentlige søndagsmagasin 37° Leben (om forskellige eksistentielle emner) samt 45 minutter lange dokumentarprogrammer i anledning af de store helligdage (juledag, påskedag og pinsedag) og 15 minutters reportager i anledning af de mindre helligdage (langfredag, Kristi himmelfartsdag, reformationsdagen (31. oktober) og bodsog bededagen (medio november).
DRs trosredaktion blegner noget i sammenligning med ZDFs trosredaktioner. 5-10 arbejder i trosredaktør Christoffer Emil Bruuns afdeling. I ZDF er antallet 50-60. ZDF sender fra skiftende katolske og protestantiske kirker direkte hver søndag året rundt. DR optager fire gudstjenester af gangen fra samme kirke og sender dem forskudt på DR1 og DR2 de fleste søn- og helligdage i løbet af året.
Har noget på hjerte
Det er alt sammen en ren faktuel sammenligning. Det, der for alvor gør ZDF interessant – også med danske øjne – er, at ZDFs trosredaktioner både har midler, muligheder og kompetencer til at fortælle om tilværelsen som sådan og om den kristne tro, det kristne liv og den kristne historie.
Hver søndag og til højtiderne. Man mærker på ZDF en nysgerrighed, en kreativitet og ikke mindst en vilje til at formidle kristendommmen. Ikke for sin egen skyld, ikke for at missionere. Men fordi kristendommen spiller en væsentlig rolle i det tyske samfund (på trods af, at det lykkedes kommunismen at fortrænge kirken i det gamle østtyskland) og i vesten – og derfor er det en væsentlig del af ZDFs public service-forpligtelse at formidle det videre til tyskerne (og dem der nu måtte have lyst til at følge med fra Danmark).
Og dermed er ringen sluttet: Fra Gutenbergs opfindelse, der banede vejen for Bibelen til masserne, til ZDF. Begge har deres udspring i Mainz. Og begge har en ide om, at kristendommen har noget væsentligt, der bør bringes videre. Derfor er Mainz et besøg værd.
Auf Wiedersehen!
Værd at holde øje med på ZDF
Under besøget på ZDF blev vi opmærksom på særligt fire programformater, som er værd at holde øje med.
ZDF spezial er et nyhedsprogram, der knytter sig op på breaking news. Derfor er spezial normalvis IKKE programsat, men sender, når der er breaking news. Derfor er et af ZDFs studier dagligt reserveret til to timers optagelser med spezial.
spezial er et magasinprogram, som forsøger at gå bagom, perspektivere og kontekstualisere en stor nyhedshistorie. Og er som sådan et godt alternativ til de endeløse breaking news-udsendelser.
37 grad er et ugentligt program om nogle af livets største oplevelser og dramaer: om adoption, om at stamme, om aktiv dødshjælp, om glæden ved at synge og så videre.
37 grad Leben er et ugentligt program om eksistens og tro. Her fortæller unge om fremtiden, håb og tro. 37 grad Leben afløste i 2022 et lignende format kaldet sonntags.
Leben ist mehr! er korte dokumentarprogrammer, der sendes i forbindelse med de mindre helligdage. Her tales blandt andet om sjælesorg, om døden, om diakoni og meget andet.
Eksempler på højtidsprogrammer fra ZDF
I Das Jesusrätsel (Jesusgåden), som blev sendt på ZDF 2. juledag 2014, søgte Petra Gerster efter sporene efter den historiske Jesus.
I 10 Fakten zum Christentum (10 fakta om kristendom), som blev sendt på ZDF i påsken 2019, finder Petra Gerster svarene på 10 spørgsmål om kristendommen.
I Leben mit Passion følger vi tilblivelsen af det store passionsspil i Oberammergau, hvor mere end 2000 hjælper til for at fortælle historien om Jesus’ sidste dage.
Alle de nævnte programmer kan ses på ZDFs hjemmeside – aktivér evt. undertekster: tryk på taleboblen i videoafspilleren – der er typisk forskellige muligheder for undertekster.
