Lokalt initiativ blev en succes

0
1135

At turde træde ud på isen og føle at den bærer. Det fik KLF, Kirke & Mediers lokalgruppe i Grindsted at føle, da de inviterede alle byens foreninger til PR-kursus.
En gruppe medieinteresserede i Grindsted inviterede alle byens foreninger til et Lynkursus i PR med Kirkeligt Medieakademi. 40 troppede op og modtog fire kompakte lektioner og masser af kaffe, juice og kage. – Det er fantastisk at opleve så mange kursister med så forskellig baggrund. Tænk, at vi kan samles om samme emne, fortæller Anita Vinkel fra KLF, Kirke & Medier, som inviterede alle de andre foreninger til kurset.
PR-interesserede fra alt mellem Grindsted Søndagsskole til Billund Amatør Scene og taekwondolubben kom myldrende til et lærering aften. – Det har været en rigtig spændende aften. Jeg er sikker på at alle deltagere har fået masser af stof til eftertanke, siger Anita Vinkel.
Mange gode idéer
Hvad har du selv fået ud af det? – Jeg har kunnet nikke genkendende til mange situationer. De mange eksempler gav gode ideer til, hvad man kan gøre. Eksemplerne gør, at jeg kan se mig selv i PR-opgaverne.
Da KLF, Kirke & Mediers lokalforening i Grindsted besluttede at arrangere workshoppen var de meget usikre: – Vi følte vi os på glatis. Det kan være, isen ikke bærer? Men det kan også være, den gør. Så vi gjorde forsøget – lidt nervøse, for det er første gang i mange år, vi træder ud i offentligheden med vores forening. Men det har været rigtig spændende.
Fælles fodslaw
Initiativet kom i gang, da KLF, Kirke & Medier meldte sig ind i kommunens foreningssamarbejde FriSam. – Her fandt vi en liste over alle foreninger. Det var overraskende at finde ud af hvor mange foreninger, der i virkeligheden er i byen.
Og efter aftenen er vel overstået, siger hun: – Dejligt at mærke at vi som foreningsliv i byen har fælles fodslaw. Vi har alle sammen gode historier, vi gerne vil fortælle. Noget vi brænder for.
Anita Vinkel slutter: – Det er dejligt, at vi i KLF, Kirke & Medier nu har brudt isen, så vi som foreninger i byen nu kan invitere hinanden når vi for eksempel har en underviser udefra.
Fakta om Foreningskursus
Foreningskursus.dk udbydes af Kirkeligt Medieakademi som et billigt aftenkursus til lokale foreninger.  Man kan vælge mellem emner som pressekontakt, sociale medier og pæne præsentationer. Hvert kursus indeholder fire lektioner.
Pris pr. deltager kr. 350,-. Minimum 10 deltagere. Prisen kan foreninger få dækket af kommunen. Læs mere på www.foreningskursus.dk. Bestil et foreningskursus på info@foreningskursus.dk.

Tidligere artikelLad ikke medierne bestemme
Næste artikelLatterliggørelse – nej tak

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her