KLF til dialogmøde med DR

Så er det snart tid til, at KLF, Kirke & Medier igen giver sin mening til kende hos DR. Det sker, når landskontoret drager af sted til DR Byen 17. september til et dialogmøde mellem DR og SLS, Samarbejdsforum for danske lytter- og seerorganisationer, som KLF er en del af.
På programmet er de kommende besparelser i DR samt nyt fra DR’s lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup. Generalsekretær i KLF Mikael Arendt Laursen ser frem til mødet og håber på en konstruktiv dialog.
Hvis du har lyst til, at KLF tager din mening om radio/tv med til dialogmødet, er der to muligheder for netop det. Du kan enten skrive en mail til info@klf.dk eller udfylde et reaktionskort.
KLF behandler løbende alle indkomne reaktioner og kommentarer. Husk, at jo flere reaktioner, vi får, jo mere indflydelse har vi.

Vær med i dialogen på Facebook

Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg

Sammen er vi KLF!

Og det er folk som dig, der holder KLF Kirke & Medier relevant. Derfor spørger vi frimodigt: Har du lyst og mulighed for at støtte os?