KLF: Mere kristendom i DR, tak!

0
927

Kristendommen er i fare for at glide helt ud af P1, skriver KLF’s generalsekretær i Jyllands Posten. Mikael Arendt Laursen opfordrer DR til at fokusere mere på kristendommen. Værdier som ligeværd, hensyn og omsorg for den svage kommer ikke af sig selv, siger han.
– Kristendommen er i fare for at glide helt ud af P1. Kom tilbage på sporet, DR. Det er I forpligtet til i henhold til public service-aftalen.
Det skriver KLF, Kirke & Mediers generalsekretær Mikael Arendt Laursen i et debatindlæg i Jyllands Posten den 15. juni 2017.
DR’s public service-forpligtelse går nemlig ikke kun ud på at behandle tro og religion generelt, selv om dette også er vigtigt, skriver han og fortsætter:
– DR skal leve op til den formulering i DR’s Public service-kontrakt, der siger i pkt. 3: “DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.”
For der er en grund til at kristendommen nævnes specifikt, mener generalsekretæren:
– Det er de kristne værdier, der gennem 1000 år har præget og båret kulturen i det danske samfund. Værdier som ligeværd, hensyn og omsorg for den svage kommer ikke af sig selv. Og skal de præge vort land i fremtiden, skal de formidles til nye generationer. Her spiller medierne en særlig rolle. Især den medieinstitution, vi alle sammen betaler til via vores licens, skriver Mikael Arendt Laursen og slutter:
– Det er alt for let i debatten at pege på P1-programmet Geetisk råd og tilsvarende, som kan have en svag religiøs vinkel. Eller at pege på generelle historiske og samfundsmæssige emner, hvor tro spiller ind. Det er fine programmer, men den dybfølte kristne tro, hvorfra vores værdier og kultur udspringer, risikerer altså at forsvinde på DR!

Tidligere artikelDanskerne skifter fra flowmedier til digitale medier
Næste artikelTV 2 skruer op for en sommer med eftertanke