KLF byder velkommen til vært på DR1’s ny kulturmagasin

0
1226

Louise Wolff er på som vært, når DR1 til næste år sender nyt ugentligt magasinprogram om kultur, litteratur og musik. KLF håber, hun også vil belyse kirkelig kultur.
Når DR1 præsenterer et nyt ugentligt kulturmagasin i 2018, bliver det med den kendte Louise Wolff som vært.
Programmet vil præsentere en bred vifte af genrer og stofområder inden for kultur, litteratur og musik. Kulturmagasinets ambition er at være seernes indgang til kulturen, og Louise Wolff, der selv er ivrig bruger af kultur, ser frem til opgaven med at vise seerne nye vinkler på kulturlivet.
Vil dække hele landet
– Det er lidt af en drømmeopgave for mig at være med til at løfte Danmarks nye kulturmagasin. Kultur er på mange måder flødeskummet på vores daglige tilværelse, og jeg er utrolig nysgerrig på, hvad der sker rundt omkring i hele landet. Danskerne fortjener at få et kulturmagasin, som både tager kulturen alvorligt og forholder sig behørigt kritisk til den, siger Louise Wolff.
Også smalle kulturområder
– Programmets opgave er blandt andet at gøre det smalle kultur bredt appellerende, og Louise er den helt rigtige til at få den opgave til at lykkes, siger Christian Lindhardt, der er indholdschef hos DR Nyheder.
– Rigtig mange danskere ser ikke sig selv som kulturbrugere. Men det er vi. Hver eneste dag. Både ude i byen og hjemme i stuerne. Vi glæder os til at se på alt det, der rør sig og giver livet lidt ekstra mening sammen med danskerne, siger Henriette Ladegaard-Pedersen, ledende redaktionschef hos DR Kultur.
Inspiration fra det kristne univers
KLF, Kirke & Medier byder Louise Wolff velkommen foran skærmen:
– Louise Wolff er både en seriøs og en folkekær vært. Og det glæder os, at hun vil dække kulturen landet over. Vi håber, hun så også vil dække den kirkelige del af kulturen – alt fra trenden i nye altertavler til unge musikere, der inspiration i det kristne univers, siger KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

Tidligere artikelStatsministrene får buket af KLF
Næste artikelMagasin 4 – 2017