KLF bedømmer fotos

0
846

KLF, Kirke & Medier har en finger med i spillet, når Danske Kirkedages fotokonkurrence “Menneske, hvor er du?” skal finde sin vinder. Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi er nemlig med i dommerpanelet.

Hvor ser man danskernes tro udfoldet i dagliglivet? Hvor ser man kristendommen uden for kirken, og hvad sker der i kirken i hverdagen? Det er temaet for fotokonkurrencen “Troen i hverdagen”.
På mandag mødes dommerpanelet for at afgøre, hvilke fotos, der løber af med de eftertragtede priser
Ikke færre end 334 billeder er indsendt i løbet af februar og marts . Og nu har en professionel fotograf udvalgt de 10 finalister, som alle kan stemme på til og med søndag. Emnet er “Troen i hverdagen”, og opgaven har været at fotografere danskernes tro i dagliglivet.
Læsernes favorit tæller som en stemme, når et dommerpanel bestående af biskop over Aalborgs Stift Henning Toft Bro, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen, direktør i Kirkeligt Medieakademi Svend Løbner og redaktør for kristendom.dk, religion.dk og pilgrimsvandring.dk Lea Schøler Christensen mødes for at kåre en vinder mandag den 18. marts.
Fotokonkurrencen er søsat af Danske Kirkedage, der samler 5000 danskere den 9.-12. maj i Aalborg. Dagenes tema er “Menneske, hvor er du?” Dette er Guds spørgsmål til Adam, da han og Eva skjuler sig i Edens Have efter at have spist af den forbudte frugt. Men det er også det spørgsmål, initiativtagerne ønsker besvaret gennem de indsendte fotos: Hvilke ritualer har vi i hverdagen og hvad tror vi i det hele taget på – sport, Gud eller os selv?
Stem på en af de 10 finalister på www.kristendom.dk/fotokonkurrence.

Tidligere artikelBortførte børn er tilbage
Næste artikelKirken i mediernes malstrøm