I det store regnestykke om public service og DR var der nogle ubekendte: Hvad betyder det reelt, når DR skal spare 20 procent? Hvad med sortseere? Og hvad sparer DR på ikke at skulle inddrive licens? Kulturminister Mette Bock har svaret på nogle spørgsmål fra Mogens Jensen, medieordfører fra Socialdemokratiet. Svarene sætter nogle ting på plads.
Af Stefan Vase, redaktør
2 plus 2 er 4. Så langt er de fleste af os med. Men når vi taler milliarder, procenter, licens, personfradrag og så videre, bliver regnestykkerne komplicerede, og det vil svimle for de fleste.
Derfor er det godt, at kulturminister Mette Bock på baggrund af en række spørgsmål fra Mogens Jensen, Socialdemokratiets medieordfører, har lånt regnedrenge i Finansministeriet. Det sætter tingene på plads
Det ser sort ud…
Det anslås, at der i Danmark er omkring 250.000 sortseere, altså lyttere og seere, der ikke betaler licens. Mogens Jensen spørger derfor, om sortseere er indregnet i omlægningen af licensen.
Mette Bock har sendt spørgsmålet videre til Finansministeriet, som svarer, at besparelsen på de 20 procent tager afsæt i, hvad der i dag betales i licens. Men fra 2019 vil alle danskere over 18 år betale – altså også sortseere. Finansministeriet konkluderer:
”Det betyder samtidig, at finansieringsbidraget alt andet lige bliver mindre for dem, der betaler licens i dag.”
Knap 600 millioner mindre til public service
Dernæst spørger Mogens Jensen, hvor mange midler der alt i alt vil være til medieformål med den nye aftale. Beregningen, som Mette Bock præsenterer, er interessant, fordi den tager højde for, at flere kommer til at betale licens. Fra i dag og til 2023, hvor besparelsen på DR gradvist vokser til samlet 20 procent, som foreslået, vil der være anslået 578,5 millioner kroner mindre til public service.
[infogram id=”mediefinansiering-2018-2023-1h1749d15m7q6zj”]
Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed, da det af gode grunde er ukendt, hvad der kommer ind i licens i år.
Ukendt, hvad DR vil spare på licensadministration
Når DR ikke længere skal stå for at inddrive licens, må det nødvendigvis betyde, at DR sparer noget på den konto, tænker Mogens Jensen, som spørger Mette Bock, om regeringen har taget højde for det i de varslede besparelser på 20 procent. Nej, lyder det korte svar. Men Finansministeriet tilføjer, at DR tidligst kan lukke licensadministrationen i 2022, hvor danskerne betaler licens for sidste gang.
I årenes løb har det svirret med forskellige tal. I 2003 diskuterede Folketinget om licensen skulle afskaffes. Dengang fortalte den daværende generaldirektør Christian Nissen til Politiken, at licensadministrationen kostede 53 millioner kroner. I Information i starten af året blev det anslået, at licensadministrationen koster DR mellem 40 og 50 millioner kroner.
50 millioner er ikke meget ud af 3,09 milliarder til DR i 2023, hvor den nye finansiering er fuldt indfaset. Men det er da værd at tage med.
Der ligger flere spørgsmål og venter på Mette Bock. Vi holder øje.
