Gift ved første blik mislykkedes

0
1049

Pressemeddelelse

Serien blev i bedste fald et seriøst datingprogram. Men uheldigt at lege med ægteskabet på den måde, mener KLF.
MikaelArendtLaursen-portraet
Onsdag sluttede DR’s ægteskabseksperiment “Gift ved første blik”. Eksperterne kaldte det en succes – det mener KLF, Kirke & Medier ikke.
I 2012 var skilsmisseprocenten i Danmark på 43. I dette program er den helt oppe 67, og fire unge mennesker går nu rundt med et forlist ægteskab i bagagen.

Legede med følelser

Ægteskabet er ikke noget, man skal eksperimentere med, mener mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier:
– Ægteskabet mere kostbart, end det, der er blevet vist på DR3. Vi mener, at DR leger med følelserne ved at arrangere ægteskaber – både fordi vi som kultur generelt tager afstand fra arrangerede ægteskaber, og fordi ægteskabet i den kristne kultur er helligt, understreger KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

Godt at have præsten med

Et positivt islæt er dog, at eksperimentet prøvede at tage parforholdet seriøst. Et ekspertpanel sammensatte de tre par – og i KLF, Kirke & Medier glæder man sig også over, at DR valgte at have en præst med som ekspert:
– Præsten er et udtryk for den kristne kulturarv og det har været interessant at følge parrenes gentagne henvisninger til samtaler med Pernille, siger KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

Kirke bliver misbrugt

”Gift ved første blik” har vist sig som et seriøst dating-program, men DR går for langt ved at gøre ægteskabet til præmissen for programmet, mener KLF, Kirke & Medier. Når parforholdet ikke lykkes, ender det i skilsmisse – oven i købet i en kirke.
– Det virker forkert, at skilsmissen foregår i en kirke, hvor parrene nærmest rituallignende tilspørges af præsten, om de vil forblive gift eller skilles, siger Mikael Arendt Laursen.

Kærlighed er svær

I KLF, Kirke & Medier har vi løbende evalueret serien – og bestemt fundet gode elementer. I sjette afsnit noterer anmelderen fx:
– Der kommer flere fine elementer ind omkring selve det at være i et parforhold og få det til at fungere. At parforhold ikke altid er som på film, men at der nogle gange skal kæmpes for, at tingene fungerer.

Læs den løbende anmeldelse af serien på klf.dk:
Kontakt Mikael Arendt Laursen på 27 14 66 99.

Tidligere artikelKLF anmelder: Gift ved første blik 8:8
Næste artikelKLF: Godt at religionskritik sætter Gud på dagsordenen