Fyraftensmøde om at bruge pressen

0
712

Mini-kursus den 14. september skal klæde nordjyske foreninger på til at få deres gode historier og klare holdninger i lokalavisen.
Få tips og tricks til at få den gode historie i medierne! Redaktør for magasinet Kirke & Medier, Svend Løbner, holder fyraftensmøde i Brønderslev Menighedshus, Bredgade 102, i Brønderslev torsdag den 14. september kl. 17-21.
Fyraftensmødet er et mini-kursus, arrangeret af mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier. Formand for KLF Netværk Nord Britta Eckhardt fortæller, hvad foreningen vil bruge fyraftensmødet til:
– Vi vil være med til at fremme god etik, menneskeværd, kristendom og kirke i medierne. Derfor skal vi sende gode historier til pressen.
Derfor inviterer KLF alle interesserede til et kort pressekursus med fire emner: Den gode historie, gode skriveråd, gode billeder og gode fif til at pleje journalister på lokalavisen.
Svend Løbner er – foruden redaktørjobbet på KLF – også pressekoordinator for flere hjælpeorganisationer.
– Han vil give os gode input til hvordan vi kan skrive læserbreve, der fænger, og hvordan vi mest hensigtsmæssigt henvender os til pressen, lover Britta Eckhardt.
Alle er velkomne. Arrangementet er gratis for medlemmer af KLF, eller hvis man melder sig ind i KLF. For øvrige deltagere koster det 200 kroner.
Tilmelding inden d. 10.september til 42181744 eller 40462384.

Tidligere artikelJo, reformationen dækkes bredt på DR
Næste artikelDebat: Julen, der blev væk