Flere unge oplever ”bladringens glæde”

Gratisaviser får flere unge til at abonnere på ”rigtige” aviser, viser svensk undersøgelse.
hund-med-avis
Endnu en dansk gratisavis, 24timer, har drejet nøglen om. Siden gratisavisen MetroXpress så dagens lys i år 2000, har danskerne kunnet læse hele syv gratisaviser. De er nu alle udkonkurreret af den schweizisk ejede avis, men de har haft en god effekt, mener Anker Brink Lund, medieforsker ved Copenhagen Business School.
– Den krig, der er ført, har svækket annoncemarkedet for dagblade og svækket positionen for tabloidaviserne. Men omvendt har det også fastholdt nogle yngre læsere i ”bladringens glæde”, siger han til Kristeligt Dagblad.
– Medieforbrug er vanebaseret, og de, som fravælger betalingsdagblade, er de unge, de læsesvage og folk med anden etnisk baggrund end dansk. Men alle tre grupper er stærkere repræsenteret, når man ser på, hvem der læser gratisavis. Og skæver man til Sverige, kunne noget tyde på, at papiraviser som Kristeligt Dagblad og Politiken kan vinde læsere ad denne vej – fordi nogle i disse grupper får smag for ”bladringens glæde”, siger medieforskeren.

Vær med i dialogen på Facebook

Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg

Sammen er vi KLF!

Og det er folk som dig, der holder KLF Kirke & Medier relevant. Derfor spørger vi frimodigt: Har du lyst og mulighed for at støtte os?