Flere og flere direkte tv-programmer tekstes hos DR og TV 2

Hvis man har nedsat hørelse eller blot har behov for at se direkte tv-programmer uden lyd, er der i dag væsentlig bedre muligheder for at aktivere undertekster end tidligere.

0
7513

Der har i det seneste halve år været flere pressemøder og ekstra nyhedsudsendelser, end der har været i de seneste ti år – sådan føles det i hvert fald. Mange af pressemøderne har haft stor indflydelse på vores hverdag og indeholdt informationer, som alle danskere bør få. Derfor er det meget heldigt, at både DR og TV 2 satser massivt på livetekstning, som giver hørehæmmede – og andre, som gerne vil se pressemøder og nyhedsudsendelser – mulighed for at følge med.

Hvis udsendelsen er eller bliver tekstet, kan undertekster aktiveres via tekst-tv eller via et undertekst-ikon [=] på streamingtjenesternne DR TV eller TV 2 Play.

For TV 2s vedkommende bliver følgende direkte tv-programmer tekstet:

  • Alle nyhedsudsendelser inklusive sportsnyheder og vejrudsigter døgnet, ugen og året rundt – bortset fra kl. 4.00 til 6.20.
  • Direkte transmissioner af f.eks. breaking news, valgprogrammer, politiske debatter og pressemøder, direkte kongelige begivenheder og store internationale begivenheder.
  • ‘Go’ morgen Danmark’ på hverdage og i weekenden.
  • ‘Go’ aften Live’.
  • ‘Knæk Cancer Live’, X Factor, Vild med dans og en række andre programmer, der sendes direkte.

For DRs vedkommende bliver 95 % af alle direkte tv-programmer tekstet. Derudover er 99% af alle forproducerede programmer i dag tekstet. På TV 2 og TV 2 Charlie er langt de fleste forproducerede programmer tekstet.

Undertekster på DR

TV-stationSide på tekst-tv
DR1398
DR2397
Ramasjang390

Undertekster på TV 2

TV-stationSide på tekst-tv
TV 2399
Her fortæller TV 2, hvordan stationen livetekster nyhedsudsendelser. Bragt med tilladelse fra TV 2.

Læs mere om undertekster på dr.dk og tv2.dk.

Tidligere artikelOverblik: Gudstjenester i efteråret 2020
Næste artikelDR beklager brugen af udtrykket “ultra-kristen”

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her