KLF følger op på Tro til salg-afsnittet om Folkekirken, sendt på DR2. Vi har spurgt en række præster, hvad kirken skal gøre for at få flere “kunder i butikken”.
Kristoffer Simonsen, sogne- og garnisonspræst i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia kommenterer:
Jeg er altid åben for en god samtale om, hvordan Folkekirken skal kommunikere. I den forstand hilser jeg programmet ”Tro til salg” velkomment. Reklamefolkene ender ud med et forslag om, at det, der skal lokke mennesker i kirke, er kortere og sjovere prædikener. Det er jeg for så vidt helt med på. Jeg elsker, når der er plads til at grine i kirken. Det virker meget forløsende. Men hvis folk kun skal komme i kirken for at underholdes, er der altså mange andre steder, som er markant sjovere. Sådan er det bare!
Der er 100-vis af gode grunde til at folk kommer i kirken, og jeg vil ikke lægge beslag på én bestemt årsag. Nogle kommer i kirken for at være en del af et fællesskab, andre kommer for at finde ro og måske tænde lys, andre kommer for at fejre nadver og få tilsagt Jesu tilgivelse, andre kommer for at nyde god musik – med alt lige fra klassisk til rytmisk til pop. Andre kommer for at lytte til Guds ord. Atter andre kommer i kirken fordi det er hyggeligt eller fordi det er kunstnerisk og smukt.
Faktisk er det noget af det smukkeste ved kirkerummet: At den danner en rammer, hvori mennesker kan samles med alle deres forskellige livshistorier. For her i kirkerummet bliver vi en del af en større fortælling.
Så jeg vil ikke pege på et gyldent reklametrick, der skal lokke mennesker på krogen. Jeg tror nemlig, at meget få mennesker bryder sig om at få prakket noget på – og langt mindre at få ”solgt en tro”, der senere viser sig at være noget helt andet.
I stedet vil jeg begynde der, hvor jeg med passion, autenticitet og nærvær viser, hvorfor troen på Jesus er hjerteblod for mig. Nogle gange med et glimt i øjet. Andre gange med tårer i øjenkrogen. Andre gange med rolige og opmærksomme øjne. For jeg brænder for, at kirkens fællesskab ærligt og sårbart skal kunne rumme os i hele følelsesregisteret. Det oplever jeg nemlig, at Jesus kan – altså rumme mig med alle mine nederlag og sejre, og derfor tør jeg komme til ham, præcis som jeg er.
NB! Ordene ’kunder i butikken’ er ikke et udtryk for, at KLF ser kirkegængere som kunder. Vi tager blot udgangspunkt i programmets egen sprogform.
