DR3 i reklamestunt med seersucces

0
870

Hvor meget må DR egentlig reklamere for private virksomheder i deres programmer? Det spørgsmål blev højaktuel i slutningen af januar.
 dr3-smerteeksperiment-januar-2014
153.000 danskere så med, da DR3 mandag den 27. januar 2014 stod bag et smerteeksperiment, hvor Thomas Skov og Emil Thorup blev påført smerter svarende til en fødsel.
Knap hver femte af de 19 til 34-årige, som så tv denne mandag, tunede ind på DR3’s fire timer lange smerteeksperiment. Programmet blev sendt live, hvilket også resulterede i en stor viral interesse på de sociale medier.
Eksperimentet kan meget vel vise sig ikke kun at være en succes for DR3, men også for Det private barselshotel, som havde sat reklameskilte op i rummene.
Med andre ord fik denne private virksomhed fire timers reklametid på en licenskanal. Det mener KLF, Kirke og Medier ikke er i orden.
Opsatte reklamer?
Redaktsonschef hos DR Videnskab, der har produceret programmet til DR3, Lars Rønnow Torp fortæller:

“Jeg har ikke indtryk af, at de har sat reklamer op. Det er jo ikke en hospitalsgang. Det er jo et privat barselshotel, så vi filmer i deres rum, som de ser ud. Og der skulle mig bekendt ikke være sat reklamer op på nogen måde.”

Går man ind på deres facebookside, viser billederne dog, at der ikke er skyggen af reklamer normalt:
dr3-smerteeksperiment-facebook-stue-januar-2014
 
DR’s programetik
DR skriver i sin programetik:

“Et af DRs særkender er, at DRs sendeflader og programmer ikke indeholder reklame. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere og samarbejdspartnere er opmærksomme på at forhindre skjult reklame i DRs programmer. Det er vigtigt altid at være opmærksom på at, mange virksomheder, organisationer, producenter o. lign. kan have en kommerciel interesse i at deres produkt bliver eksponeret på DRs flader. Derfor skal der altid foretages en vurdering om der foreligger reel redaktionelle begrundelser for en eksponering.”

Kilder:
dr.dk
ekstrabladet.dk
Se DR’s programetik
Tidligere artikelMedieakademi trimmer strukturen
Næste artikelMarianne Jelved: Der skal være plads til Gud i det offentlige rum

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her