På DR1 sender således:
9.45: Prins Christian 18 år: Hyldes på balkonen
Hans Kongelige Højhed Prins Christian hyldes af danskerne, når han på sin 18-års fødselsdag træder frem på balkonen på Frederik VII’s Palæ. Ulla Essendrop og Kåre Quist følger fejring direkte fra Amalienborg Slotsplads.
13.30: Prins Christian 18 år: Festforberedelse og gæster ankommer
Ulla Essendrop og Kåre Quist har gæster i studiet på Christiansborg Slotsplads og ser frem mod det Gallataffel som Hendes Majestæt Dronningen er vært for i anledningen af Hans Kongelige Højhed Prins Christians 18-års fødselsdag.
17.00 Prins Christian 18 år: Fest på slottet
Hans Kongelige Højhed Prins Christian fylder 18 år, og i den anledning er Hendes Majestæt Dronningen vært for et Gallataffel på Christiansborg Slot, hvor de inviterede afspejler Prins Christians egen generation. Ulla Essendrop og Kåre Quist følger festlighederne direkte fra studie på Christiansborg Slotsplads.
Gudstjenesten sendes på DR2 kl. 10.00 og 14.00
Da søndagen kommer til at forløbe med fejring af Prins Christian, sendes gudstjenesten kl. 10.00 på DR2 – og vil derudover også blive vist kl. 14. Til søndagens gudstjeneste er Ida Auken med Sofie Østergaard i kirke.
Ida Auken blev i 2019 ramt af stress. Alarmklokkerne var blevet overhørt, og hvordan skulle hun nu tilgive sig selv for, at havde ladet det komme så vidt? For Ida var det nemmere at bede Gud om tilgivelse, end at skulle tilgive sig selv. Sammen med vært Sofie Østergaard tager vi til Christianshavn til en gudstjeneste ved præst Pia Søltoft, om hvorfor tilgivelse er så magisk. Og om hvorfor kristendommens bud om tilgivelse ikke kun er rettet mod vores næste.
DR oplyser til KLF, Kirke & Medier, at der på DR1 klokken 10 vil være en meddelelse om, at gudstjenesten vil kunne ses på DR2.