DR skal fokusere – men på hvad?

Kulturminister Mette Bock har fastslået igen og igen, at hun ønsker et mere fokuseret DR. Men hvad skal DR fokusere på? Det har Mogens Jensen spurgt kulturministeren om.
Tekst: Stefan Vase
Mogens Jensen spørger Mette Bock, hvad hun forstår ved, at DR skal fokusere på grundlæggende public service og kerneområder. Og her kommer Mette Bock med et svar, der måske er det tætteste, vi lige nu kan komme på et billede af DR fra 2019:
”Med en fokusering på grundlæggende public service menes i denne sammenhæng blandt andet øget fokus på at sikre befolkningen adgang til dansk kvalitetsindhold, der understøtter dansk demokrati, sprog og kultur. Ved DRs kerneområder forstår jeg blandt andet nyheder og aktualitet, kultur, børn og unge, uddannelse og den regionale dækning.”
Det er vigtigt at forstå, at kulturministeren og Folketingets partier først skal forhandle om et nyt medieforlig – og dernæst indgår kulturministeren (forligspartierne vil følge med i kulisserne) en ny public service-kontrakt med DR. Men med ovenstående svar har vi en ide om, hvad der kunne komme til at stå i en ny public service-kontrakt.
LÆS OGSÅ: Hvor meget mindre er der til DR og public service?

Få KLF med ørerne!

Vi kræser for øregangen en gang i måneden med de største nyheder og emner fra vores verden – samt relevante interviews. Podcasten Lyt til KLF finder du på streaming-platforme eller her på siden.

Lider du af FOMO?

(Fear of missing out – eller på dansk: Frygt for at gå glip af noget) Bare rolig! Her kan du tilmelde dig et nyhedsbrev, så du ikke får overset nyheder på vores side. Og vi lover, at vi begrænser os til højst to gange månedligt