Ud over gudstjenesten og Før søndagen er der langt i mellem trosprogrammerne på tv. Det kommer til at ændre sig i 2020, siger Henriette Marienlund, mediedirektør i DR, i et interview med KLFs magasin.
– Vi har noget i støbesken. Jeg vil gerne, at vi finder ud af, hvordan vi skaber tv-programmer om tro, etik, tilværelse, tilblivelse og værdier på en måde, som tilgodeser folk, der interesserer sig for det.
I interviewet fortæller Henriette Marienlund, at hun var meget imponeret over Prins Joachims evner som formidler:
– Hvis jeg havde vidst, at han var så god, kunne han godt have lavet seks programmer om tro. Jeg kunne godt finde på at spørge ham, for han viser, at der er andre end præster, som kan formidle noget om tro.
DR er nu klar med en præsentation af to nye tv-programmer, der bliver vist i 2020, med tro som omdrejningspunkt:
I dette fortættede rum laver vi vores nye format om kristendom, tro og livets store emner. Her vil Lotte Blicher Mørk, som til daglig er hospitalspræst på Riget, tage imod en række forskellige samtalepartnere, som med udgangspunkt i begivenheder i deres egne liv, vil tale med Lotte om emner som død, fødsel, kærlighed, forfængelighed, ærgerrighed, kropslighed etc. Alle emnerne har en tydelig forbindelse til deres liv og bliver selvfølgelig sat i konkret kontekst ift. Kristendommen. Samtidig vil de deltage i Natkirkens aktiviteter som salmesang og bøn, hvilket giver yderligere samtalemuligheder, når Lotte spørger vedkommende, hvad de ting betyder for personen. Samtidig vil vi få et indblik i nogle af kristendommens ritualer og funktionsmåder.
Fire programmer, som tager de sværeste samtaler. Samtaler med fire mennesker, der har brudt det 5. bud: “Du må ikke slå ihjel.” Det bud udgør fundamentet i det moralske kodeks i kristendommen og også i vores samfund. Det er det værste, en gerningsmand kan gøre, og vi taler meget sjældent med dem efter det, de har gjort.
Men her tager sognepræst Flemming Pless rundkredssamtaler med fire, der på forskellig vis har taget liv og har fået deres straf/eller ikke har fået straf for det. For eksempel en dømt for manddrab, en soldat, der har som job at dræbe, en spritbillist, som dræbte.
Gennem samtalerne spørger vi, hvilke tanker de gør sig om begreber som straf, skyld, anger, soning, Gud og tilgivelse. Vil man altid være en synder, eller findes der tilgivelse for det, man har gjort? Og hvad vi andre kan lære af det? Emnerne rækker dybt ned i det kristne arvegods og sætter dens begreber i spil i forhold til liv og død og den menneskelige eksistens. Og dermed også ned i vores samfundsværdier og normer.
