DR gør status for 2013

0
798

2013 var et spændende år for DR. Det blev til en kanalomlægning med nye kanaler, nyt indhold på gamle kanaler og større fokus på børn og unge
Seerne har taget godt imod tv-kanalomlægningen og efter flere år med vigende seertilslutning tænder flere nu for DR’s programmer. Ifølge public service-redgørelsen er 74 procent tilfredse eller meget tilfredse med DR’s indhold, og 83 procent mener, at DR’s eksistens som public service-institution er vigtig for befolkningen.
Men en kanalomlægning er ikke bare noget, man lige gør, fortæller bestyrelsesformand Michael Christensen:
– Omlægningen af DR’s seks tv-kanaler i 2013 er en af de største forandringer i DR TV’s historie.
Især ændringerne på børne- og ungeområdet har været markante med  to selvstændige børneuniverser: DR Ramasjang til små børn og DR Ultra til de større børn. Ultra skiller sig især ud med at formidle nyheder for børn.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn fortæller:
”Det er DR’s ambition at bidrage til, at også børn og unge tænker over det samfund, de er en del af. Derfor gjorde vi i 2013 en ekstra indsats for at tilbyde børn og unge kvalitetsindhold, der sikrer den danske forståelsesramme i et globaliseret mediebillede. Det har aldrig været vigtigere end nu.”
Få hele overblikket over DR i 2013 på dr.dk/2013

Kilde: dr.dk
Tidligere artikelPåske
Næste artikelTeolog bliver ny kulturdirektør på DR