DR forsøger at gøre folk onde

0
1002

klf-ond-ondere-ondest-dr3
Kan magt få ondskaben frem i selv de bedste mænd? Det undersøger DR3 med en ny serie, hvor 15 intetanende danske mænd bliver lukket inde i et fængsel på et gammelt fort og får tildelt rollen som enten fange eller fangevogter.
Sådan skrev DR i en pressemeddelelse om programmet “Ond, Ondere, Ondest”, som sendes på DR3 onsdag kl. 20.50. DR fortæller videre:
“Den nye programserie er baseret på et berømt fængselseksperiment, som den amerikanske psykolog Philip Zimbardo foretog på Stanford Universitet i 1971. Forsøget endte i en mindre katastrofe og måtte afsluttes efter blot seks dage, men eksperimentet viste, at alle mennesker kan udvikle sig til at blive onde, så længe rammerne, rollerne og uniformerne giver dem stor magt over andre.”
En gentagelse af et mislykket eksperiment
Spørgsmålet melder sig naturligt: Hvorfor gentager DR et forsøg, som er foretaget før og måske bevæger sig på en etisk grænse?
– Der er sket meget siden 70’erne, og vi har en idé om, at flinke, danske mænd vil opføre sig anderledes end unge amerikanske studerende. Hvis vi kan forklare, hvorfor nogle folk opfører sig ondt, altså gør ting, som går ud over andre uden grund, så kan vi bedre forklare, hvorfor verden ser ud, som den gør. Det er derfor vores håb, at såvel tv-seere og deltagere og vil sidde tilbage med en følelse af at eksperimentet har været meningsfuldt og tankevækkende, og at de ekstreme metoder der anvendes viser at vi alle kan begå onde handlinger, hvis de ’rigtige’ betingelser er til stede, siger redaktionschef Lars Rønnow Torp.
DR har senere meldt ud, at også deres forsøg måtte stoppes før tid. Hvorfor, melder historien endnu ikke noget om.
KLF mener
Hos KLF, Kirke & Medier følger vi forsøget, men hvad synes du? Er det ok, at DR eksperimenterer med ondskab? Og er det samfundsrelevant at bruge licensmidler på det?

Send os din mening



Se reaktioner på vores facebookside
 
Læs artiklen på dr.dk
Læs pressemeddelelsen fra DR

Tidligere artikelNy bog hjælper præster med at begå sig i medierne
Næste artikelKLF slår et slag for den gode tone

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her