Demente synger med på YouTube

0
1050

Et nyt projekt i Gladsaxe hjælper beboerne på plejehjem med at holde liv i minderne.
Selv om man både er gammel og dement, kan man godt have glæde af Internettet. Projekt ”Hjernelounge” i Gladsaxe lærer demente at bruge Google og YouTube. Fire computere har været i gang på Plejehjemmet Egegården i tre måneder, og de holder minderne ved lige hos de demente.
– Vi bruger især YouTube til at finde gamle sange eller videoklip fra beboernes hjembyer, forklarer medarbejder Mai Massesson til DR København.
Projektet glæder kommunens seniorudvalg:
– Vi ved, at det er vigtigt for demente at genopfriske deres minder, siger Bent Greve (S), der er formand for seniorudvalget. Han tilføjer:
– Derudover giver computere også de ældre bedre muligheder for at holde kontakten til deres familier ved lige gennem Facebook og Skype.
Computerne udbredes til resten af Gladsaxes plejehjem, hvis de ældre fortsat viser interesse for den digitale verden.

Tidligere artikelkidsandmedia dk til KLF-aften
Næste artikelKLF: Vil DR tackle udfordringer ved kanalsegmentering?